Fjorten industrivirksomheder på Frederiksberg

Til årbogen Frederiksberg gennem tiderne 2010 skrev jeg denne artikel og gengav i alt 14 bidrag om frederiksbergske virksomheder, som oprindelig blev bragt i det sjældne og smukke værk "Danmarks industrielle Etablissementer", der udkom i anledningen af Den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888.

Herfra gengives min indledning og en enkelt af virksomhederne med realkommentarer:

1888 blev et stort og festligt år i Københavns historie. Kong Christian IX fyldte 70 år i april og kunne fejre sit 25-års regeringsjubilæum i november.

Mellem disse to begivenheder var det store trækplaster for både københavnere og tilrejsende turister Den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt på et kæmpemæssigt areal mellem Tivoli og Københavns nuværende rådhusplads.

Det var ikke første gang, Danmarks hovedstad kaldte til industriudstilling. To udstillinger var blevet afholdt i 1852 og 1872, men industriudstillingen i 1888 skulle nå endnu usete højder. Nu skulle verden – eller i det mindste store dele af Europa – se hvor langt de nordiske lande var nået ad industriens vej. Forberedelserne tog deres begyndelse i 1884 og var i særlig grad lagt i hænderne på Den kongelige Porcelænsfabriks direktør på Frederiksberg, Philip Schou.

Opførelsen af udstillingens mange store og små bygninger blev lagt i hænderne på den unge arkitekt Martin Nyrop, og i løbet af 1887 og de første måneder af 1888 skød den ene smukke bygning op efter den anden. Jo, der var bestemt noget at glæde sig til. En stor kuppelbygning skulle være udstillingens absolutte pejlemærke. Fra gaden og op til kuplens top var der ikke mindre end 36 meter, svarende til højden på Rundetårn, og flagstangen oven på kuplen lagde yderligere 25 meter til højden. Alene i denne bygning opnåede man et udstillingsareal på ca. 6.000 kvadratmeter. Alle bygninger var for øvrigt opført i træ, for de skulle nemlig rives ned igen, når udstillingen var forbi. Få år senere vendte arkitekt Martin Nyrop i øvrigt tilbage til området igen, denne gang for at opføre Københavns Rådhus.

Mens opførelsen af udstillingsbygningerne stod på, blev der udsendt invitationer til flere tusinde virksomheder i ind- og udland. Ikke færre end 6.082 udstillere nåede man op på. To tredjedele af disse var danske virksomheder. Dertil kom 1.600 udstillere fra Norge og Sverige og yderligere 400 udstillere fra andre europæiske lande.

Udstillingen blev åbnet den 18. maj 1888 i overværelse af kong Christian IX og dronning Louise. Et orkester på firs musikere og et kor med 420 med lemmer gjorde dagen særligt festlig for de mere end 700 indbudte gæster.

Sjældent havde så mange mennesker kunnet samles under et og samme tag i København. Næsten 1,4 millioner mennesker gæstede udstillingen i de tyve uger, den varede, og indtægten – lidt over halvanden millioner kroner – oversteg alle forventninger.

Men hvad har denne københavnerbegivenhed så med Frederiksbergs historie – og dermed denne årbog – at gøre? Ikke meget andet, end at en lang række virksomheder fra Københavns nærmeste nabokommune naturligvis også var til stede på industriudstillingen. Og fjorten af disse ved vi temmelig meget om, for sideløbende med udstillingen udgav den københavnske forlægger N. Malmgren et tobindsværk, han kaldte ”Danmarks industrielle Etablissementer”. Heri omtales ikke færre end 107 danske virksomheder – alle forsynet med smukke farvelitografier. Det er fjorten af disse artikler og billeder, der nu skal bringes frem i lyset igen. Hver artikel afsluttes med en faktaboks med oplysninger om, hvad der hændte efter 1888.

Carl Lunds Fabrikker

Den nuværende direktør på Rådvad, hr. P.C. Elfstrøm, er grundlægger af den smukke og omfangsrige virksomhed, som Carl Lunds Fabrikker i København og Malmø på en ganske kort årrække har bragt det til. Han begyndte i sin tid en lille forretning med blikvarer i Adelgade, flyttede senere til Kattesundet, hvor den så beskedent begyndte forretning i 1871 nåede en omsætning af omtrent 40.000 kr., et opsving, der medførte, at Elfstrøm måtte til at tænke på udvidelser i forskellig retning, og året efter knyttedes den 26-årige Carl Lund som forretningsfører til foretagendet, i hvilket han samtidig mod et ringe tilskud blev partiel deltager. Kontor og lager flyttedes nu til Tordenskjoldsgade samtidig med, at man lod opføre en værkstedsbygning på Bernstorffsvej, hvortil hele virksomheden i 1873 henlagdes.

Nærmest formodentlig på grund af den tids urolige arbejderforhold fremkom imidlertid Elfstrøm snart med ønsket om at trække sig tilbage og følgen blev, at Carl Lund allerede i november 1874 overtog forretningen for egen regning. Den førtes nu rask fremad; det var klart, at havde Elfstrøm forstået at skabe virksomheden, så var Carl Lund den rette mand til at fortsætte og udvikle den. I de nærmest følgende år rejstes den ene nye bygning efter den anden, således to nye værkstedsbygninger, en stor bygning til kontor- og lagerlokaler osv., og i 1881 indrettedes hele virksomheden til at drives med damp, hvorved den først fik sit nuværende storindustrielle præg og snart nåede op på højde med blikvarefabrikationen i udlandet.

At en fabrik for blikartikler på kun godt og vel en halv snes år har kunnet drive det til et så overraskende omfang, at den endog, som i nærværende tilfælde, har måttet forlægge sin halve virksomhed til udlandet, vil måske synes mange forunderligt, og vi skal her først gøre opmærksom på forbrugets enorme tiltagen, navnlig for visse specialiteters vedkommende, men først og fremmest turde det dog være den fortrinlige ledelse, den heldige måde, hvorpå forretningens chef har forstået at kaste sig over, hvad der i fortrinlig grad egnede sig forbruget her, som har medført, at Carl Lunds Fabrikker efterhånden er nået til fuldstændig at beherske det indenlandske og, efter anlæggelsen af en fabrik i Malmø i 1879, også det svenske og norske marked for blikvarer.

I de store og talrige værksteder på Bernstorffsvej fremstilles nu alle tænkelige blikgenstande. Blikpladerne drives og presses ved dampkraft i en mængde forskellige forme; der hamres, loddes, smedes, dekoreres, og de smukke, ofte kunstnerisk udførte genstande fremtræder efterhånden i deres endelige fuldendte skikkelse og anbringes i det righoldige lager eller eks pederes med det samme til forhandlerne. Vi skal her nævne nogle enkelte af firmaets specialiteter. De bekendte praktiske petroleumskogeapparater, som nu næsten findes i enhver husholdning, udgår i store mængder fra fabrikkerne, og i et antal, der årligt når op i hundredtusinder, leveres der hermetisk lukkede dåser til alle større smøreksportører. Patentet på frem stillingen af disse dåser, i hvilke smørret under alle forhold bevares friskt, afkøbte fabrikkerne i 1877 hr. E. Marquetz for ikke mindre end 40.000 francs. Den hermetiske tillukning af disse dåser, der naturligvis må foregå efter at smørret er pakket, besørger fabrikkerne på selve pakningsstedet, idet de der har opstillet de til dette øjemed nødvendige maskiner. Endvidere fremstilles der et utal af andre genstande, som kakkelovnsskærme, brød- og præsenterbakker, galvaniserede og emaljerede ting af alle mulige arter. For omtrent fire år siden begyndte fabrikkerne at eksperimentere med de alt i flere år fra udlandet indførte emaljerede kogekar af presset jern og i den sid ste tid er det lykkedes at fremstille disse fuldkommen så smukke og holdbare, som de leveres fra udlandet. Denne artikel er således nu vundet for den danske industri, og afsætningen har allerede antaget sådanne dimensioner, at nye udvidelser af fabrikkerne i den nærmeste fremtid bliver nødvendige, uagtet der allerede i forvejen findes særskilte bygninger for galvanisering, fortinning og emaljering. Da Carl Lund i 1874 overtog forretningen, var dens årlige omsætning hen ved 157.000 kr.; i øjeblikket er den nået op til 1.000.000 kr. Fabrikkerne beskæftiger over 300 mænd og kvinder, til hvilke der hver uge udbetales over 4.500 kr. i arbejdsløn. Disse tal giver den bedste forestilling om dette industrielle foretagendes enestående fremgang.

Med virksomheden i Malmø er der i de 7-8 år, den har bestået, foregået en lignende udvikling. Det i 1879 lejede lokale beskæftigede først kun ca. 50 arbejdere og der tilvirkedes væsentligt kun mindre, lakerede og dekorerede sager; men begge foretagenders rastløse chef kunne ikke blive stående herved. Han lod i 1883 rejse en meget stor fabriksbygning, 220 fod (ca. 70 meter, red.) lang og fem etager høj, hvorpå kransen hejsedes den 29. april nævnte år. Det store mål var at erobre blikvaremarkedet i Sverige og Norge fra de engelske og tyske fabrikanter, og at dette i al fald delvis er nået, vidner den omstændighed om, at fabrikken nu beskæftiger over 100 arbejdere.

Foruden det allerede nævnte, ejer Carl Lunds Fabrikker endnu flere patenter, som han tid efter anden har tilkøbt sig. Ejeren har, som før sagt, altid med en beundringsværdig sikkerhed og forudseenhed forstået at optage i fabrikationen netop det, som i en følgende tid blev genstand for stærk efterspørgsel herhjemme, og navnlig derved lagt for dagen, at han var sin smukke industrielle opgave voksen. Ved flere lejligheder er udlandets øjne blevet henledt på virksomheden, således ved en international ”Molkerei Ausstellung” i Hamborg i 1877, da fabrikkerne fik senatets ærespræmie på 500 rigsmark, og i Malmø i 1881, hvor de erholdt guldmedalje.

Arbejdsforholdene på fabrikkerne er gode og sunde. Der blev i 1876 stiftet en syge- og begravelseskasse for arbejderne, ligesom der i 1882 af disse dannedes en alderdomsunderstøttelsesforening. Alt i alt kan ikke alene eje ren af Carl Lunds Fabrikker være stolt af sin virksomhed, men den er som industrielt foretagende en pryd for vort land.

 

Den svenskfødte blikkenslager Peter Christian Elfstrøm (1833-1900) etablerede sig som gasmester i København i 1859 og grund lagde metalvarefabrikken tolv år senere. Men allerede få år senere solgte han virksomheden til Carl Lund, og blev selv direktør på fabrikken Rådvad nord for København. Carl Lund (1846-1912) forblev ejer af fabrikken, indtil han i 1889 omdannede virksomheden til et aktieselskab. Herefter var han administrerende direktør i endnu syv år og blev siddende i bestyrelsen indtil sin død. Året efter (1913) opførte firmaet en ny fabrik i Uplandsgade på Amagerbro.

Efter økonomisk vanskelige år indgik man i 1916 et samarbejde med konkurrenten Glud & Marstrand på Nørrebro (grundlagt 1879), der i 1932 endeligt overtog Carl Lunds Fabrikker. Hele produktionen blev samlet på Amagerbro. Glud & Marstrand havde gode år, og der kom stadig flere produktionssteder i provinsen. I 1978 lukkede fabrikken i Uplandsgade. I dag har virksomheden hovedsæde i Vejle samt fabrikker og salgskontorer i ind- og udland. Carl Lunds gamle bygninger på Bernstorffsvej blev i 1918 overtaget af flyttefirmaet Adam. I slutningen af 1920’erne skiftede vejen navn til Danasvej. Adam forlod Frederiksberg i 1981 og en af Lunds store, gamle fabriksbygninger blev overtaget af Statens Uddannelsesstøtte, mens den smukke kontorbygning fra 1880 (til venstre på billedet) blev indrettet til bibliotek og medborgerhus i 1985.