tirsdag den 17. februar 2015

Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri

Bryggeriet i Horsens bestod i 1888 af administrationsbygningerne i forgrunden til højre. Bygningen med flagstangen og huset til højre eksisterer stadig (Allégade 3). I baggrunden produktionsbygningerne, hvoraf den store hovedbygning stadig eksisterer og nu er omdannet til ældrecenter. Stefansgade løber til venstre og bag bryggeriet aner man Houmannsgade, hvor et stort malteri blev opført i 1898. I baggrunden ser man Horsens Statsfængsel.

Bryggeriet er anlagt i 1859 af August Waagepetersen, der købte en del af den nuværende grund og blev der, i et på samme beliggende pakhus, indrettet bryggeri og maltgøreri. For også at producere bayersk øl byggedes en lagerkælder, som rummede ca. 600 tønder øl.
I denne skikkelse bestod bryggeriet uforandret til i halvfjerdserne. I mellemtiden havde bryggeriet flere gange skiftet ejere og blev i 1873 overtaget af premierløjtnant Arnold Levy, der drev det indtil sin død i oktober 1878, hvorefter det overtoges af de nuværende ejere, agent I.Z. Levy og løjtnant Herman Levy. Løjtnant Levy havde allerede i 1876 bygget en lagerkælder til, men det viste sig snart overfor det stedse tiltagende forbrug, at denne udvidelse langt fra var tilstrækkelig. Hertil kom, at det gamle bryggeri var blevet meget brøstfældigt og langt fra svarede til nutidens fordringer. Ejerne besluttede sig da til at foretage en fuldstændig ombygning og samtidig betydelig udvidelse.
Begyndelsen hertil skete i september 1879, da grundstenen blev lagt til en ny gæringskælder, som blev taget i brug i foråret 1880. Straks derpå blev der taget fat på opførelsen af et nyt bryghus, maltgøreri og lagerkælder. Der sparedes intet for at få alt solidt og tidssvarende indrettet, og således står bryggeriet nu, forsynet med de bedste maskiner og hensigtsmæssig indrettede lokaler, som et af de smukkeste anlæg i sin art her i landet.
Bryggeriet leverer hovedsagelig bayersk øl, og kan i sin nuværende størrelse producere ca. 8.000 tønder malt i to maltkældre, med et areal af 2.400 kvadratalen. I bryghuset findes der et dobbelt apparat, hvori kan mæskes 3.000 pund malt, og desforuden et mindre apparat, til kogning med damp, til 1.000 pund malt. Svalehuset rummer fem svalebakker med 500 kvadratalen svaleflade. Gæringskælderen har 60 stk. kar, tilstrække­lige til at optage ca. 1.000 tønder øl. Lager­kældrene, som er forsynede med mægtige isbeholdere, rummer 6.000 tønder. To dampkedler leverer den fornødne damp, og de forskellige maskiner drives af en 12-hestes og to mindre dampmaskiner.

TEKSTBOKS:
Grundlæggerens fulde navn var August Guillaume Beethoven Waagepetersen (1833-1905). Han var søn af en københavnsk vinhandler, der var så musikinteresseret, at hans to sønner uvægerligt måtte opkaldes efter Beethoven og Mozart.
Under krigen i 1864 blev bryggeriet besat af fjenden, hvilket tog så hårdt på Waagepetersens helbred, at han allerede fire år efter måtte sælge sin virksomhed til Frederik Federspiel, der straks omdøbte bryggeriet til Frederikshåb. Efter familien Levys overtagelse i 1873 skiftede bryggeriet snart navn til Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri.
Levy’erne var driftige og afholdte folk i Horsens: Arnold Levy havde kæmpet som frivillig i Treårskrigen 1848-51, og blev ved sin død fulgt til graven af hele byen. I.Z. Levy blev æresborger i Horsens og broderen Herman Levy, der stod i spidsen for den daglige ledelse, gennemførte store udvidelser af bryggeriet, men døde under et bryggerimøde i 1895. Herefter blev bryggeriet overtaget af et aktieselskab under ledelse af Oscar Møller, der i 1891 havde lanceret den populære Hesteøl (der dog ikke havde andet og mere med heste at gøre, end at hesten i Horsens’ byvåben nu også optrådte på ølflaskerne).
I 1898 blev Bryggeriet Ceres (Århus), Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri, Vejle Bayersk- og Hvidtølsbryggeri og Fæstningsbryggeriet i Fredericia slået sammen til én stor bryggerikoncern under navnet Østjyske Bryggerier.
Koncerndannelsen betød også opførelsen af et nyt stort malteri, der skulle levere malt til de fire bryggerier. Horsens lå centralt mellem koncernens fire bryggeribyer, så det var naturligt at placere malteriet dér. Det blev straks opført i koncernens stiftelsesår på en stor grund bag bryggeriet. Det var et kolossalt bygningsværk på ikke mindre end seks etager, og det kostede 2,5 mio. kr. at bygge – en enorm sum i slutningen af 1800-tallet. Malteriet i Horsens blev gennemmoderniseret i 1948 og kunne herefter også levere malt til verdensmarkedet. Malteriet skiftede ved den lejlighed navn til Horsens Ny Malteri.
Bryggeriets navn blev i 1931 forenklet til Horsens Bryghus, men var i øvrigt stadig en del af den østjyske bryggerikoncern. I 1956 besluttede man dog, at alle koncernens bryggerier skulle føres videre under navnet Ceres. (Bryggeriet i Fredericia var aldrig blevet lukke i 1914).
Waagepetersens gamle bryggeri i Horsens lukkede i 1993, men bygningerne på grunden mellem Allégade, Stefansgade og Houmannsgade står der endnu, og er nu ombygget til ældrecenter under navnet Ceres Centret.
Malteriet, der ligger på en stor grund mellem Houmannsgade og Nygade, lukkede i 2000 og ombygges i disse måneder til attraktive lejligheder.
Ceres-bryggeriet i Århus vil blive behandlet i en af de følgende artikler.

TEKSTBOKS:
Billedet af Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. (Ægte ølentusiaster vil vide, at det var til den udstilling, den store Tuborg-flaske blev skabt). Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og rummer tilsammen artikler om og illustrationer af over hundrede danske virksomheder, hvoraf alene ti er bryggerier.

GAMLE DANSKE MÅL:
1 tønde øl = 131,5 liter
1 pund = 500 gram
1 kvadratalen = 0,39 kvm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar