Albani Bryggeriet i Odense

Albanis hovedbygning i Tværgade. Bag bryggeribygningerne ses søen, der er omtalt i artiklen. Søen fik sin vand fra Odense Å, når denne blev oversvømmet. I 1888 lå bryggeriet stadig udenfor den gamle bymidte, som ses i baggrunden. De høje tårne er Sankt Knuds Kirke og Odense Rådhus. 

Albani Bryggeri i Odense grundlagdes i 1859 af et interessentskab bestående af grossererne Esmann, Joh. Rasmussen og cand.pharm. Th. Schiøtz, der skulle være og endnu er lederen af den daglige drift. Ved denne tid forsynedes provinserne væsentlig med øl fra København, da der dengang her i landet ikke fandtes noget bryggeri udenfor denne by og Århus, der var indrettet på en rationel fremstilling af denne ølsort.
Foretagendet begyndte således med gode ud­sigter når det tilvirkede øl vandt publikums bifald, og resultatet har i tidens løb vist at dette blev tilfældet.
Bygningerne blev efter driftsbestyrerens planer opførte efter tegninger af bygmester Seidelin fra København, og mens der ved dispositionen af pladsen toges hensyn til den letteste og mest praktiske drift af bryggeriet samt til fremtidige ud­videlser, blev der tillige lagt vind på at bygningerne fik et stilfuldt udseende. Ved anlægget blev der be­regnet lagerplads til en produktion af ca. 4.000 tønder øl om året, og mens det første år begyndte med en produktion af 1.700 tønder øl, steg denne jævnt årligt til der i året 1865 var nået, hvad lager­kældrene tillod at præstere. Da anlægget af jernbanen gennem Fyn var under arbejde, og der ved dennes fuldendelse kunne ventes lettere forbindelse med oplandet og derved større forbrug, blev der bygget to lagerkældre til. Denne formodning viste sig rigtig, og de senere udvidelser er meget bevirket af, at der er bygget såvel længde- som tværbaner i Jylland, oprettet dampfærge over Lillebælt, som og bygningen af de lokale sidebaner på Fyn, hvorved der dels blev lettere forbindelse med forbrugerne og dels vandtes et større opland til bryggeriet.
I året 1868 gik bryggeriet over til et aktie­selskab, og da den almindelige velstand stadig tog til, måtte der i 1874 foretages en betydelig ud­videlse for at kunne tilfredsstille forbrugerne. Således blev maltgøreriet udvidet til det dobbelte, der blev bygget en gæringskælder og to lagerkældre til. Den hidtil anvendte håndkraft afløstes af maskinkraft ved indlæg af en 6-hestes dampkedel med 4-hestes maskine. Bryggeriet gik nu jævnt fremad til 1879, da der atter af ovennævnte grunde måtte foretages udvidelse af maltgøreriet, maskinkraft og lagerkældre samt to år efter af bryggeriets gæringskælder, samt opbevaringsrum for alt færdig malt; i hvilken anledning der blev bygget ny bolig til driftsbestyreren.
Foruden grunden bryggeriet er bygget på, købtes i 1875 en til dels udgravet mose lige ved byen, og efterhånden er mosen helt udgravet til en sø, hvorfra bryggeriet får sin væsentlige isforsyning. Tre store ishuse er bygget ved søen for stadig at være forsynet med is. Ligesom Albani Bryggeri var et af de første anlæg i denne retning i provinserne, er det også det eneste, der udelukkende har produceret undergæret øl, og det gode udbytte, der stadig er blevet parthaverne til del, viser på en smuk måde, at anlægget af bryggeriet var en sund tanke hos de herrer, der satte foretagendet i gang.

TEKSTBOKS:

Albanis gamle hovedbygning eksisterer stadigvæk og ligger på Tværgade 2 i Odense. Bryggerigrunden er blevet udvidet mange gange, og strækker sig i dag i hele Tværgades længde fra Albanigade til Frederiksgade.
I 1905 var der planer om at opkøbe byens to konkurrerende bryggerier, Slotsbryggeriet og Bryggeriet Odense, men Albanis aktionærer kunne kun blive enige om at overtage Slotsbryggeriet i Nørregade 45. Slotsbryggeriet, der tidligere hed Sankt Hans Bryggeri, var allerede i 1905 en gammel virksomhed, hvor man havde brygget bryggede bayersk øl siden 1834. Slotsbryggeriet blev i øvrigt liggende i Nørregade og producerede både øl og mineralvand.
Albani og Slotsbryggeriet gennemgik store moderniseringer i de følgende år, og i 1913 og 1923 overtog aktieselskabet to mindre bryggerier i Faaborg og Bogense, der eksisterede indtil hhv. 1980 og 1968.
I 1934 overtog Albani endelig Bryggeriet Odense, der i mange år havde produceret øl under trange forhold i gaden Mageløs. Bryggeriet blev lukket, men navnet ”Odense Pilsner” overlevede.
Den vigtige færdselsåre Thomas B. Thriges Gade der skærer sig gennem Odenses historiske bymidte lå færdig i 1970 og kom bl.a. til at gå hen over Slotsbryggeriets grund i Nørregade. Politikerne offentliggjorde allerede det store vejprojekt i 1947, så der var heldigvis god tid til at planlægge en udflytning af Slotsbryggeriet. I første omgang flyttede man i 1955 ølproduktionen ud til Albani i Tværgade, mens produktionsapparatet til fremstilling af sodavand først flyttede i 1969 – til en ny stor bygning på den sydlige side af Tværgade, lige overfor Albanis gamle hovedbygning. Der havde i 50’erne været planer om at flytte både Albani og Slotsbryggeriet ud til et nyt industrikvarter syd for byen, men det viste sig at være for dyrt, og tanken blev opgivet. En ny stor tapperibygning blev opført på hjørnet af Tværgade og Albanigade og stod færdig i 1984. Endnu en tapperibygning stod færdig omkring årtusindskiftet, hvor der også blev udvidet med nye tankanlæg på den gamle bryggerigrund.
Albani overtog Svendborg Bryghus i 1967 og fem år senere erhvervede man aktiemajoriteten i Bryggeriet Carlsminde i Nyborg. Disse bryggerier lukkede i hhv. 1989 og 1993. Herefter sad Albani med nøglerne til alle bryggerier på Fyn – undtagen Vestfyen i Assens!
I 1986 fulgte overtagelsen af bryggeriet Slotsmøllen i Kolding (lukket 1999), og elleve år senere af Maribo Bryghus på Lolland.
Ved årtusindskiftet blev Albani en del af storkoncernen Bryggerigruppen, der var blevet dannet i 1992 af Ceres-, Thor- og Faxe-bryggerierne. I 2005 skiftede koncernen navn til Royal Unibrew. Unibrew råder i dag over fire bryggerier i Danmark: Albani i Odense, Ceres i Århus, Faxe Bryggeri og Maribo Bryghus, og dertil kommer flere bryggerier i Polen, Baltikum og Caribien.
Albanis kendteste ølsorter er i dag Odense Pilsner, Odense Classic og Albani Julebryg ”Blålys”.

TEKSTBOKS:

Billedet af Albani Bryggeri stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og rummer tilsammen artikler om og illustrationer af over hundrede danske virksomheder, hvoraf alene ti er bryggerier.
Oplysningerne om Albanis historie stammer hovedsagelig fra jubilæumsværket ”Altid på vej … Albani Bryggeriernes historie 1859-1984”, forfattet af Per Boje og Hans Chr. Johansen og udgivet i 1989.

Bryggeriet Ceres, Aarhus

Ceres, set fra nord. I forgrunden landevejen til Viborg og bag denne landevejen til Silkeborg. Århus By anes i baggrunden til venstre, hvortil et tog nærmer sig. Bag bryggeriet løber Århus Å. Ceres lå i sandhed stadig i landlige omgivelser i 1888. (Litografi af Herman Tange).

Bayersk- og hvidtølsbryggeriet Ceres er beliggende udenfor Århus Vesterport på det punkt, hvor chausseerne til Viborg og Silkeborg udgår.
Fabrikken anlagdes i 1856 af et konsortium be­stående af apoteker N.S. Aagaard, apoteker K. Reddelien og købmand M.C. Lottrup, men overtoges allerede det følgende år af sidstnævnte som eneste ejer. Efter købmand Lottrups død i 1870 overtoges bryggeriet af den nuværende besidder, L. Chr. Meu­lengracht.
Bryggeriet Ceres er et af de ældste bayerskølbryggerier her i landet. Fra en meget beskeden begyndelse, små lokaler uden mindste dampkraft, kun beregnet på håndarbejde, har bryggeriet i årenes løb stadig arbejdet sig fremad og stadig udvidet sig, så det nu er det største provinsbryggeri her i landet. Bryggeriet arbejder nu med fire dampkedler og fire dampmaskiner, og har altid fulgt med i den livlige udvikling, der i de senere år har fundet og fremdeles finder sted på ølfabrikationens område.
Bryggeriet fabrikerer også overgærede ølsorter, der ligesom dets bayerske øl nyder megen anerkendelse for velsmag og holdbarhed.
I anledning af bryggeriets 25-årige beståen 1881 stiftede den nuværende ejer et legat på 20.000 kr. for arbejderne og deres enker. Dette legats kapitalformue er nu steget til ca. 27.000 kr.

TEKSTBOKS:

Malthe Conrad Lottrup (1815-70) var allerede en veletableret købmand og brændevinsbrænder i Århus, da han anlagde Ceres i 1856. Reddelien og Aagaard var apotekere, men solgte som nævnt hurtigt deres andele til Lottrup, der samtidig afhændede sin købmandsgård, men beholdt sit dampbrænderi. Århus havde ved midten af 1800-tallet flere små hvidtølsbryggerier, men Ceres hævede sig hurtigt over disse, godt hjulpet på vej med den nye produktion af bayersk øl. Det var en vare, århusianerne hidtil havde måttet tage hjem fra København. Lottrups svigersøn Laurits Christian Meulengracht (1837-1903) overtog bryggeriet i 1870 efter at have gennemgået en grundig handelsuddannelse i København og London. Han indførte dampkraft i 1872, udvidede bryggeriet markant og tjente mange, mange penge, men var også meget godgørende. I 1898 afstod han sit livsværk til det nye konsortium Østjydske Bryggerier A/S, der også omfattede bryggerier i Horsens (se Ølentuasisten, nr. 39), Vejle og Fredericia. Aktiekapitalen var på 1,9 mio. kr. Beløbet står i skærende kontrast til de beskedne 400.000 kr., som var startkapitalen i det konsortium af fire mindre århusianske bryggerier, der i 1899 samledes under navnet Trøjborg. Dette bryggeri måtte imidlertid give op efter kun seks år, og blev straks overtaget af konkurrenten Østjydske Bryggerier. De to bryggeriers samlede aktiekapital svarer i dag til ca. 140 mio. kr.
Ved 50-års jubilæet i 1906 havde Ceres fornyet sit produktionsanlæg med nyt bryghus, malteri og lagerkældre. Mineralvandsfabrikationen kom til i 1926 og vakte stor begejstring.
Østjydske Bryggerier blev til Ceres Bryggerierne i 1956. Få år senere omfattede Ceres-koncernen bryggerier i Århus, Horsens og Hjørring (fra 1964), idet bryggerierne i Fredericia og Vejle var blevet lukket i hhv. 1914 og 1959. I 1976 blev de tre Ceres-bryggerier samt Urban i Aalborg og Thor i Randers samlet i en ny storkoncern Jyske Bryggerier. En sammenlægning med Faxe skete i 1989, hvorefter Bryggerigruppen A/S (fra 2005: Royal Unibrew) var en realitet.
En voldsom brand i sommeren 1982 ødelagde desværre et par af de gamle bygninger, men flere af bygningerne på det gamle billede fra 1888 eksisterer heldigvis endnu.
Mens disse linjer skrives er der planer om at lukke Ceres i Århus. Årsagen skal være forøgede råvarepriser. Unibrew vil herefter samle koncernens produktion i Odense (Albani) og i Faxe.
Til slut lidt om navne: Ceres er gudinde for kornavl, som romerne i oldtiden fejrede ved flere årlige fester, f.eks. cerialiafesten i april. Den velkendte TOP-pilsner fik sit navn i begyndelsen 50’erne og trofaste kunder foreslog straks, at det måtte være en forkortelse for Tradition Og Påpasselighed.

TEKSTBOKS:

Billedet af Bryggeriet Ceres stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier.
Oplysningerne i tekstboksen stammer fra Ib Gejls artikel ”Ceres – bryggeriet ved åens bred”, der er trykt i værket ”De skabte Århus” (1991).

Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri

Bryggeriet i Horsens bestod i 1888 af administrationsbygningerne i forgrunden til højre. Bygningen med flagstangen og huset til højre eksisterer stadig (Allégade 3). I baggrunden produktionsbygningerne, hvoraf den store hovedbygning stadig eksisterer og nu er omdannet til ældrecenter. Stefansgade løber til venstre og bag bryggeriet aner man Houmannsgade, hvor et stort malteri blev opført i 1898. I baggrunden ser man Horsens Statsfængsel.

Bryggeriet er anlagt i 1859 af August Waagepetersen, der købte en del af den nuværende grund og blev der, i et på samme beliggende pakhus, indrettet bryggeri og maltgøreri. For også at producere bayersk øl byggedes en lagerkælder, som rummede ca. 600 tønder øl.

I denne skikkelse bestod bryggeriet uforandret til i halvfjerdserne. I mellemtiden havde bryggeriet flere gange skiftet ejere og blev i 1873 overtaget af premierløjtnant Arnold Levy, der drev det indtil sin død i oktober 1878, hvorefter det overtoges af de nuværende ejere, agent I.Z. Levy og løjtnant Herman Levy. Løjtnant Levy havde allerede i 1876 bygget en lagerkælder til, men det viste sig snart overfor det stedse tiltagende forbrug, at denne udvidelse langt fra var tilstrækkelig. Hertil kom, at det gamle bryggeri var blevet meget brøstfældigt og langt fra svarede til nutidens fordringer. Ejerne besluttede sig da til at foretage en fuldstændig ombygning og samtidig betydelig udvidelse.

Begyndelsen hertil skete i september 1879, da grundstenen blev lagt til en ny gæringskælder, som blev taget i brug i foråret 1880. Straks derpå blev der taget fat på opførelsen af et nyt bryghus, maltgøreri og lagerkælder. Der sparedes intet for at få alt solidt og tidssvarende indrettet, og således står bryggeriet nu, forsynet med de bedste maskiner og hensigtsmæssig indrettede lokaler, som et af de smukkeste anlæg i sin art her i landet.

Bryggeriet leverer hovedsagelig bayersk øl, og kan i sin nuværende størrelse producere ca. 8.000 tønder malt i to maltkældre, med et areal af 2.400 kvadratalen. I bryghuset findes der et dobbelt apparat, hvori kan mæskes 3.000 pund malt, og desforuden et mindre apparat, til kogning med damp, til 1.000 pund malt. Svalehuset rummer fem svalebakker med 500 kvadratalen svaleflade. Gæringskælderen har 60 stk. kar, tilstrække­lige til at optage ca. 1.000 tønder øl. Lager­kældrene, som er forsynede med mægtige isbeholdere, rummer 6.000 tønder. To dampkedler leverer den fornødne damp, og de forskellige maskiner drives af en 12-hestes og to mindre dampmaskiner.

TEKSTBOKS:
Grundlæggerens fulde navn var August Guillaume Beethoven Waagepetersen (1833-1905). Han var søn af en københavnsk vinhandler, der var så musikinteresseret, at hans to sønner uvægerligt måtte opkaldes efter Beethoven og Mozart.

Under krigen i 1864 blev bryggeriet besat af fjenden, hvilket tog så hårdt på Waagepetersens helbred, at han allerede fire år efter måtte sælge sin virksomhed til Frederik Federspiel, der straks omdøbte bryggeriet til Frederikshåb. Efter familien Levys overtagelse i 1873 skiftede bryggeriet snart navn til Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri.

Levy’erne var driftige og afholdte folk i Horsens: Arnold Levy havde kæmpet som frivillig i Treårskrigen 1848-51, og blev ved sin død fulgt til graven af hele byen. I.Z. Levy blev æresborger i Horsens og broderen Herman Levy, der stod i spidsen for den daglige ledelse, gennemførte store udvidelser af bryggeriet, men døde under et bryggerimøde i 1895. Herefter blev bryggeriet overtaget af et aktieselskab under ledelse af Oscar Møller, der i 1891 havde lanceret den populære Hesteøl (der dog ikke havde andet og mere med heste at gøre, end at hesten i Horsens’ byvåben nu også optrådte på ølflaskerne).

I 1898 blev Bryggeriet Ceres (Århus), Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri, Vejle Bayersk- og Hvidtølsbryggeri og Fæstningsbryggeriet i Fredericia slået sammen til én stor bryggerikoncern under navnet Østjyske Bryggerier.
Koncerndannelsen betød også opførelsen af et nyt stort malteri, der skulle levere malt til de fire bryggerier. Horsens lå centralt mellem koncernens fire bryggeribyer, så det var naturligt at placere malteriet dér. Det blev straks opført i koncernens stiftelsesår på en stor grund bag bryggeriet. Det var et kolossalt bygningsværk på ikke mindre end seks etager, og det kostede 2,5 mio. kr. at bygge – en enorm sum i slutningen af 1800-tallet. Malteriet i Horsens blev gennemmoderniseret i 1948 og kunne herefter også levere malt til verdensmarkedet. Malteriet skiftede ved den lejlighed navn til Horsens Ny Malteri.
Bryggeriets navn blev i 1931 forenklet til Horsens Bryghus, men var i øvrigt stadig en del af den østjyske bryggerikoncern. I 1956 besluttede man dog, at alle koncernens bryggerier skulle føres videre under navnet Ceres. (Bryggeriet i Fredericia var aldrig blevet lukke i 1914).
Waagepetersens gamle bryggeri i Horsens lukkede i 1993, men bygningerne på grunden mellem Allégade, Stefansgade og Houmannsgade står der endnu, og er nu ombygget til ældrecenter under navnet Ceres Centret.
Malteriet, der ligger på en stor grund mellem Houmannsgade og Nygade, lukkede i 2000 og ombygges i disse måneder til attraktive lejligheder.
Ceres-bryggeriet i Århus vil blive behandlet i en af de følgende artikler.

TEKSTBOKS:
Billedet af Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. (Ægte ølentusiaster vil vide, at det var til den udstilling, den store Tuborg-flaske blev skabt). Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og rummer tilsammen artikler om og illustrationer af over hundrede danske virksomheder, hvoraf alene ti er bryggerier.

GAMLE DANSKE MÅL:
1 tønde øl = 131,5 liter
1 pund = 500 gram
1 kvadratalen = 0,39 kvm

Bryggeriet i Rahbeks Allé, København

Bryggeriet i Rahbeks Allé, set i fugleperspektiv fra Vesterbrogade. Næsten alle bygninger eksisterer stadig. Dog er bygningen med de høje vinduespartier i forgrunden for længst revet ned. I baggrunden til venstre ser man Kalvebod Strand (Sydhavnen). Bygningerne i baggrunden til højre hører til Carlsberg. Litografi efter tegning af J.L. Ridter.

Bryggeriet er i 1860-61 anlagt af cand.pharm. A. Vogelius og har senere været ledet af ham indtil 1. oktober 1887, da han af helbredshensyn har måttet frasige sig bestyrelsen. Efter i seks år at have været inspektør hos kaptajn J.C. Jacobsen på Gl. Carlsberg, kom han med denne overens om til 1. september 1857 at overtage i forpagtning det kaptajn Jacobsen tilhørende hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde 5, som denne havde arvet efter sin fader og hvor han ved hjælp af sin moders vaske­kedel, der endnu opbevares, gjorde sine første forsøg i retning af bayersk øl, senere i selve bryggeriet. Derefter anlagde han en ret brugelig lagerkælder i fæstningsvolden ud for Teglgårdsstræde, som nu er forsvundet. Det påfølgende år påbegyndtes det første beskedne anlæg af Gl. Carlsberg.Til nævnte tid (1857) fandtes endnu i den gamle by indenfor voldene 15 à 20 mindre hvidtølsbryggerier – nu ni til en fordoblet befolkning – af meget forældet indretning og i høj grad manglende de for et bryggeri så vigtige betingelser: En fri beliggenhed med deraf følgende lys og frisk luft. Til datidens bryggerier i den indre bys indknebne gårde kunne der kun stilles små fordringer og produktet var også derefter, og skønt der i Bro­læggerstræde af kaptajn Jacobsen, og før ham af hans fader, var gjort det mest mulige ud af den begræn­sede plads, kom Vogelius dog snart til den erkendelse, at de i den indre by værende små bryggerier var dødsdømte inden ret længe, efter at et par større bryggerier (Rabeshave og Tvedes), anlagt på et frit terræn, havde vist deres overlegenhed i kon­kurrencen med de gamle små.

Med pengeassistance af en passiv kompagnon påbegyndte Vogelius da i 1860 det oprindelige anlæg af Bryggeriet i Rahbeks Allé og den 14. august 1861 kunne det begynde at arbejde. Den omsætning der medtoges fra det gamle bryggeri i Brolæggerstræde, udgjorde i det sidste år kun øl af 1.500 tønder malt, og det oprindelige anlæg i Rahbeks Allé var be­regnet til 4.000 tønder, så der var 2.500 tønder malt at oparbejde, om bryggeriet skulle betale sig, hvilket især det første år gik trevent nok. Det varede imidlertid ikke længe, inden produktet slog igennem hos publikum og vandt et renommé, der forøgede om­sætningen således, at bryggeriet allerede i 1863-64 forbrugte 6.000 tønder malt, af hvilke de 2.000 tønder måtte købes.

Med en mulig udvidelse for øje havde bryggeriet allerede i 1863 købt en tilgrænsende jordlod, og i slutningen af 1864 påbegyndtes den første udvidelse der forøgede bryggeriets produktionsevne til 12.000 tønder malt, et kvantum der i løbet af få år blev fuldt brug for, og i 1873-74 skredes til en ny udvidelse og betydelig forandring og forbedring ved ombygning af flere af de bestående bygninger, alt med det formål for øje at gøre det hele så hensigtsmæssigt som muligt. Denne udvidelse, foreløbig den sidste, har bragt produktionsevnen op til ca. 20.000 tønder malt og 2.000 tønder fremmed malt må årlig købes.

Bryggeriet må således siges at have arbejdet heldigt og haft en ret rask udvikling og fremgang, der dog for en del har været betinget af, at i det pågældende tidsrum 1861 og til ind i halvfjerdserne, de i førstnævnte år endnu bestående 15 à 20 mindre bryggerier i den indre by alle er blevet nedlagte samtidig med at indbyggerantallet omtrent er blevet fordoblet.

Bryggeriet i Rahbeks Allé blev oprindelig anlagt som hvidtølsbryggeri, og de senere udvidelser og forbedringer havde samme mål for øje. Men om­trent samtidig med den sidste udvidelse, og i de nærmest påfølgende år, blev det kendeligt på omsætningen af hvidtøl, at en større del af det øldrikkende publikum fra hvidtøl gik over til brugen af bayersk øl, en kendsgerning der tvang nærværende bryggeri, tilligemed flere andre hvidtølsbrygge­rier, at indrette dem på også at producere bayersk øl, en omstændighed der medførte store udgifter til nybygninger, lagerfade osv. uden derfor egentlig at forøge bryggeriernes produktionsevne eller med andre ord: Disse bryggerier fik en betydelig større kapital at forrente for at blive i stand til at forbruge det malt de kunde producere. Så vidt det af et enkelt bryggeri kan konstateres, har konsumet af hvidtøl i de sidste 6 à 7 år været stabil.

Uden at gå andre for nær, tør det vel nok siges at hvidtøl, bitterøl og dobbeltøl (overgæret øl) fra Rahbeks Allé altid har kunnet glæde sig ved et godt renommé, et faktum der også bekræftes af bryggeriets forholdsvis raske udvikling og fremgang. Men bryggeriet har også efter evne søgt at holde skridt med de forbedringer, der i tidens løb er indført på denne industris område. Svalebakkerne er forsynede med ventilatorer, der i den vanskelige sommertid hurtig svaler urten ned til luftens temperatur. Alle gæringskældere er forholdsvis dybe og hvælvede med rigelig tilgang af luft, og der er ind­lagt cylindriske, lukkede bryggerkedler i hvilke urten koges ved damp. Endelig er et rigeligt antal vandhaner spredte i alle lokaler, så at der ved hjælp af slanger med lethed kan spules og sprøjtes overalt for at vedligeholde den så nødven­dige og vigtige renhed og properhed.

Som ovenomtalt tvang konkurrencen og det til­tagende forbrug af bayersk øl hvidtølsbryggerierne i København til også at optage produktionen af bayersk øl. Dette medførte i Rahbeks Allé op­førelsen af et særskilt bygningskompleks, som dog står i organisk forbindelse med det alt tidligere bestående. Her findes da et luftigt svalehus med jernsvalebakker, forsynede med ventilatorer, gærings- og lagerkældere med en sommervarme af l à 2º R [1,25-2,5º C] samt rum til den uundværlige is. Det er indrettet på en årlig produktion af 12 à 16.000 tønder øl.

Bryggeriets forskellige afdelinger, kornmagasin, maltgøreri og maltmagasin, køller, bryghus, gæringskældere osv. er koncentrerede hver især på sit sted, hvorved arbejdskraft spares, oversigten og kontrollen lettes.

Bryggeriet producerer årlig ca. 50.000 tønder overgæret øl og 10 à 12.000 tønder bayersk øl (undergæret). 9 à 10 vogne og 24 heste besørger udkørslen. Der er indlagt fire store dampkedler, som driver fem dampmaskiner og leverer den fornødne damp til kogning osv. Arbejdernes antal er 70 og brygge­riets areal ca. 72.000 kvadratalen [ca. 28.000 kvm].

Sluttelig skal endnu bemærkes, at der til bryggeriet er knyttet en arbejderfond, hvis indtægter anvendes til pensioner og understøttelser for gamle, svagelige arbejdere og arbejdernes enker. For tiden understøttes af fonden en ældre, svagelig mand og fem enker med et samlet årlig beløb af 1.392 kr. eller gennemsnitlig 232 kr. til hver.

Ved hr. Vogelius’ fratræden den 1. oktober 1887 er pladsen som direktør ved bryggeriet tiltrådt af hr. konsul Wm. Haurowitz, en dansk­født mand, der i atten år har ledet det største bryggeri i Trondheim.

TEKSTBOKS:

Peter August Vogelius (1821-89) var præstesøn fra Hobro og uddannede sig til farmaceut i 1842. Nogle år senere blev han som nævnt inspektør på Carlsberg i Valby, og var 1857-61 forpagter af Jacobsens gamle hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde. Vogelius var en slægtning til J.C. Jacobsens hustru Laura, og selvom Jacobsen og Vogelius fra 1861 var konkurrenter, var det dog Jacobsen, der hjalp sin tidligere forpagter med tegninger samt råd og død til Vogelius’ nye bryggeri på Rahbeks Allé, få hundrede meter fra Carlsberg. Vogelius’ ”passive kompagnon” var Jørgen Christian Hauberg (1814-99), der var apoteker på Christianshavn.
Den store udvidelse af bryggeriet i 1873-74 kaldte på kapitaltilførsel, og Vogelius og Hauberg solgte virksomheden til et konsortium. Vogelius forblev i ejerkredsen, men den daglige ledelse overgik til en brygmester fra Bryggeriet Svanholm ved Gammel Kongevej. Vogelius, der en tid var hovedkasserer, overtog dog atter ledelsen af bryggeriet i 1880, og fortsatte som sådan til 1887. Produktionen af bayersk øl blev indledt i 1880, men varede kun i tyve år.
I 1891 var Bryggeriet i Rahbeks Allé medstifter af koncernen De Forenede Bryggerier. De andre deltagere i den nye koncern var Kongens Bryghus og Marstrands Bryggerier (se ØLentusiasteN nr. 37 og 38), Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade (der behandles i et senere nummer), Alliance i Valby, Bryggeriet Kastrup på Amager samt de tre frederiksbergske bryggerier Svanholm, Ny Bryghus og Frederiksberg Bryggeri, der straks blev nedlagt. Tre år senere (1894) blev Tuborg en vigtig del af koncernen. Rabeshave og Kastrup lukkede i 1905, Tvede i 1909 og Alliance blev indlemmet i Carlsberg i 1913. 

Som følge af det nye koncernsamarbejde begyndte de forskellige bryggerier at koncentrere sig om bestemte ølsorter. Således ophørte bryggeriet i Rahbeks Allé med at brygge bayersk øl i år 1900 og tog sig herefter udelukkende af hvidt- og skibsølsproduktion. Bryggeriet blev udvidet flere gange, bl.a. i 1909 og 1913 da hvidtølsproduktionen på Tvedes Bryggeri og Kroneølbryggeriet (tidl. Marstrands Bryggerier) ophørte.

Fra 1923 kørte Rahbeks Allé og Kroneølbryggeriet videre under navnet Kongens Bryghus, men var i øvrigt stadig en del af De Forenede Bryggerier. Det gamle Kongens Bryghus tæt ved Christiansborg lukkede i 1923, men det historiske navn overlevede. Ved bryggeriet i Rahbeks Allé opførtes en 65 meter høj maltsilo i 1957, som blev en markant del af det københavnske gadebillede.

Allerede i 1903 havde De Forenede Bryggerier og Carlsberg indgået en konkurrenceaftale, der fik vidtrækkende betydning for de deltagende bryggeriers udvikling og investeringer op gennem det 20. århundrede. Samarbejdet blev gradvist tættere, og i 1969 fusionerede de to bryggerigiganter. Det betød samtidig lukning af de to Kongens Bryghuse. Marstrands gamle bryggeri på Frederiksberg blev (desværre) nedrevet kort efter, men de fleste af bygningerne i Rahbeks Allé eksisterer stadig. Carlsberg brugte i nogle år bygningerne ved Rahbeks Allé til hestestalde, oplagsplads og kursuscenter, men i 1994-97 blev de alle omdannet til lidt over 100 attraktive boliger. Alene siloen fra 1957 kunne omdannes til ikke færre end 33 lejligheder fordelt på 21 etager.

TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet i Rahbeks Allé stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier. 

Oplysningerne i tekstboksen stammer fra Karl Meyers ”De Forenede Bryggerier 1891-1916” og Andelsboligforeningen Kongens Bryghus’ hjemmeside (www.abkb.dk).

Bryggeriet Ravnsborg i København

Bryggeriet Ravnsborg i Ryesgade på Nørrebro. Litografi af ukendt kunstner.

Bryggeriet har en forholdsvis gammel oprin­delse, idet nu afdøde brygger J. Vestberg og bryggeriets nuværende ejer, F.C. Madsen, hver især var ihændehavere af ældre bryggerier beliggende i den gamle del af byen. Ølforbrugets tiltagen og produktionens store fremskridt i tresserne fordrede imidlertid større plads, mere luft og lys samt langt større lokaler end der kunne skaffes til veje i den gamle by, hvor­for bryggerierne her måtte fortrække og søge sin plads udenfor byen, hvor disse krav kunne blive tilfredsstillet. I 1867 nedlagdes derfor ovennævnte tvende bryggerier af sammes ejere, brygger J. Vestberg og brygger F.C. Madsen, for at henlægges til det af dem i forening nu nyopførte bryggeri i Ryes­gade: Bryggeriet Ravnsborg.

Med bryggeriet i Ryesgade indledtes således den forhåndenværende virksomhed under firma J. Vestberg & F.C. Madsen og anlægget såvel som det princip, hvorefter produktionen foregik, viste sig i alle henseender tilfredsstillende, idet bryggeriet nu som årene gik, kunne glæde sig med en jævn stigende omsætning.

I året 1879 afgik brygger J. Vestberg ved døden og dennes søn, nuværende direktør ved Kongens Bryghus, C. Vestberg, indtrådte i firmaet i sin afdøde faders sted. På dette tidspunkt var imidlertid indtrådt en successiv forandring for det øldrikkende publikum, idet bayersk øl havde fundet stor indgang. Dette foranledigede bryggeriets ihændehavere til at udvide virksomheden til også at kunne producere denne ølsort, hvilken udvidelse selvfølgelig fordrede store ombygninger og nybygninger til lagerkælder, gærlokaler, isbeholdere osv.

Bygningskomplekset, som på det nærmeste end­nu består i samme skikkelse, kom herefter til at bestå af malteribygningen med kornlofter, maltmagasin, maltningslokale og kølle. Her produceres årligt 9.000 centner [= 450 tons] malt, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til bryggeriets forbrug, hvorfor der hvert år må indkøbes større partier af fremmed malt.

I bryghuset foregår udbrygningen såvel af bayersk lagerøl som af de forskellige sorter overgæret øl, hvorfor her findes to selvstændige værker med hver med sit jernmæskekar med mæskemaskine, kogekedler m.m., alt indrettet efter nutidens bedste system. Den i bryghuset fremstillede urt nedsvales på jernsvalebakker med ventilatorer i et stort luftigt svalehus. Svalehuset er beliggende i den øverste del af en stor lagerkælderbygning. I denne bygning er tillige gæringslokale for det undergærede øl.

Over lagerkældrene er isrum, hvorved disse holdes på en temperatur af 2° R. Lager­kældrene, hvor det bayerske øl lagres på fade mindst i tre måneder før det sælges, er beregnet på en årlig produktion af 5 à 6.000 tønder. I en anden bygning findes gæringslokaler og kældre for overgæret øl, hvor gæringen foregår ved højere temperatur. Her fremstilles dobbeltøl, bitterøl, skibsøl og fire sorter hvidtøl. Af samt­lige overgærede ølsorter produceres årlig ca. 20.000 tønder. ­

Dampen til maskinen og kogekedlerne leveres af 2 stk. 12-hestes dampkedler, beliggende i et særligt kedelhus. Til at besørge udkørslen af øllet benyttes 5 à 6 vogne og 12 heste. Arbejdernes antal er 24 mand.

I 1884 udtrådte C. Vestberg af interessentskabet idet F.C. Madsen afkøbte ham hans part og er brygger F.C. Madsen fra den tid eneste indehaver af Bryggeriet Ravnsborg. Han har med held forstået at bevare det gode renommé for bryggeriets produkter, som gennem en jævnt stigende tyve års udvikling har ført virksomheden til dens nuværende udvikling.

TEKSTBOKS:

Bryggerslægten Vestberg: Christen Jensen Vestberg (1773-1847) blev født i Vendsyssel, men drog som ung til København og blev optaget i bryggerlauget i 1805. Tolv år senere overtog han et ældre bryggeri i Magstræde 10.

Hans søn Jens Vestberg (1817-1880) åbnede et bageri i 1845, men endte med at overtage bryggeriet i Magstræde, da faderen døde to år senere. Nogenlunde samtidig med oprettelsen af Ravnsborg-bryggeriet, blev Jens Vestberg også direktør for Kongens Bryghus ved Slotsholmen. Han stod i ledelsen for begge bryggerier indtil sin død i 1880.

Hans søn Carl Christian Vestberg (1852-1920) blev medejer af bryggeriet i Ryesgade og direktør for Kongens Bryghus efter faderens død. I 1884 forlod han Ravnsborg-bryggeriet. Da ”De Forenede Bryggerier” overtog driften af Kongens Bryghus, fortsatte Vestberg som driftsbestyrer for dette bryghus indtil år 1900.

Frederik Christian Madsen (1834-1898) blev tømrermester i København i 1859. Da han få år senere ombyggede Christen Jacobsens bryggeri på hjørnet af Frederiksberggade (Strøget) og Kattesundet, fik han så stor interesse for bryggeriet, at han købte det i 1864. Et par år senere købte han også Christian Georg Cappelens bryggeri i Brolæggerstræde 11.

Jens Vestberg og F.C. Madsens købte sammen en stor byggegrund på Ryesgade 27 og grundlagde deres bryggeri i 1867. Firmanavnet var i mange år ”J. Vestberg & F.C. Madsen”. Da Vestberg døde i 1880 (artiklen siger 1879, men det er ikke korrekt) ændredes navnet til ”Bryggeriet i Ryesgade”, for kun et år senere (1881) at ændre det til ”Bryggeriet Ravnsborg”. I 1891 gik bryggeriet op i storkoncernen ”De Forenede Bryggerier”, der lukkede Ravnsborg i efteråret 1892. I nogle år stod bygningerne tomme, men købtes så i året 1900 af ”Schulstad & Ludvigsens Bagerier”. Schulstad blev på Ryesgade indtil slutningen af 1960’erne og flyttede så til Glostrup.

TEKSTBOKS:

Billedet af Bryggeriet Ravnsborg stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen og rummer tilsammen mere end hundrede artikler om danske virksomheder, heraf alene ti er bryggerier.

Bryggeriet Thor i Randers

Bryggeriet Thor i Randers, ca. 1888. Den brede vej, der skærer sig gennem billedets højre del, er Thorsgade. Tyk skorstensrøg var for hundrede år siden et sikkert tegn på fremdrift. Røgen går derfor igen på alle bryggeribillederne fra 1888.

Oprindelsen til bryggeriet Thor var et lille ube­tydeligt bryggeri, der blev opført i 1853, og hvoraf endnu resterne findes i ejendommens sydøstlige hjørne.
Efter den daværende ejers fallit gik bryggeriet over til en ny ejer, der foretog forskellige udvidel­ser og tilbygninger, uden at der dog derved op­nåedes noget tilfredsstillende, da pladsen var alt ­for lille.
I 1870 lykkedes det at tilkøbe en til ejendom­men stødende meget stor grund, ca. 3½ tønder land [ca. 20.000 kvm], og året efter opførtes der på samme tre nye og gode lagerkældere med isbeholdere.
Der hengik derefter et par år, hvorefter bryg­geriets ejer bestemte sig til at afhænde den hele samlede ejendom til et aktieselskab, der antog nav­net ”Aktieselskabet Bryggeriet Thor i Randers”. Der opførtes derefter et større nyt bryggeri med tilhø­rende maltgøreri og yderligere tre større nye lagerkældere med isbeholdere.
I 1880 tilbyggedes yderligere fire nye lagerkæl­dere, således at bryggeriet nu er i stand til at lagre ca. 5.000 tønder bayersk øl, hvorved er vundet den betydelige fordel, at bryggeriet til enhver tid på året er i stand til at levere sine kunder ud­mærket godt fuldt ud aflagret bayersk øl.
Foruden til dette har bryggeriet også de for­nødne lokaliteter til produktionen af de forskellige sorter overgæringsøl, hvoraf også en betydelig del forhandles i Randers og omegn.

TEKSTBOKS:
Den svenskfødte Johan Peter Lindahl ankom til Randers i 1850 og blev forpagter af et lille bryggeri i en af Storegades købmandsgårde. Helt fra begyndelsen satsede Lindahl på produktion af de nye bayerske øl, og i 1853 opførte han et nyt bryggeri på hjørnet af Nordregrave og Ladegårdsvej (nuv. Thorsgade). Lindahl var en handlingens mand, men finanserne rakte ikke, og han rejste snart efter til Amerika. Bryggeriet kom på auktion og blev overtaget af cand.polyt. Christian Emil Synnestvedt (1818-98). Skødet blev underskrevet den 12. juli 1856, som siden er blevet fejret som Thors ”fødselsdag” – selvom bryggeriet altså er nogle år ældre!
Synnestvedt øgede produktionen, så hans bryggeri allerede få år efter var provinsens fjerdestørste. I 1870 købte han et par tilstødende grunde langs Thorsgade, hvor nye bygninger snart rejstes. Tre år senere omdannedes Thor til et aktieselskab med Synnestvedt i spidsen som administrerende direktør.
I 1898 blev Thor A/S sammenlagt med Randers Bryghus A/S. Bryghusaktieselskabet var blevet dannet tidligere samme år af ejerne af tre randrusianske hvidtølsbryggerier. Thor stod nu styrket i konkurrencen med byens to andre bryggerier: Heimdal og Strømmen. De lukkede i hhv. 1904 og 1919.
Den kendte Thor Pilsner lanceredes i 1897. Produktionen af mineralvand begyndte i 1934. Thor gennemgik store moderniseringer i 1920’erne. I 1965 kom en ny stor tappehal til og ti år senere et nyt bryghus. I 1988 opførtes en såkaldt ”superblok”, hvor de fleste led i ølproduktionen er integreret i ét topmoderne kompleks. I superblokken kunne der tappes over 50.000 flasker – hver time.
Thor købte i 1967 bryggeriet Alliance i Ringsted. I 1976 dannede Thor, Ceres og Urban bryggerikoncernen Jyske Bryggerier A/S. Tretten år senere sluttede man sig sammen med Faxe og fortsatte under navnet Bryggerigruppen A/S, der siden 2005 kalder sig Royal Unibrew. Produktionen i Randers ophørte i efteråret 2003, men Thors velkendte produkter findes skam stadig. I fem år blev de brygget på Ceres-bryggeriet i Århus, der lukkede i 2008, hvorefter Albani i Odense tog over.
Bryggerigrunden i Randers er på ikke mindre end 31.000 kvm. Mens disse linier skrives, bliver en del af bygningerne nedrevet og erstattet af nyt byggeri. Blandt andet skal et højhus på 90 meter være Randers’ nye vartegn. De mest bevaringsværdige bygninger, hvoraf de ældste er fra 1920’erne, vil naturligvis blive bevaret.

TEKSTBOKS:
Billedet af bryggeriet Thor stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og rummer tilsammen artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti ombryggerier.
En vigtig kilde til Randers’ ældste bryggerihistorie er Hans H. Worsøes ”Thor og Heimdal”, der blev publiceret i ”Historisk Aarbog fra Randers Amt” i 1970.

Tvedes Bryggeri i København

Tvedes bryggerikompleks, set fra oven. De røde bygninger i billedets nederste venstre hjørne er Vesterbrogade 140, 142 og 144. Parkanlægget i billedets modsatte hjørne var i over halvtreds år Haveselskabets Have. Da Haveselskabet flyttede til Frederiksberg Runddel i 1882, overtog Tvedes bryggeri det lille parkanlæg. Ti år senere var parken væk og erstattet af etageejendomme.

Sorte Hest kender enhver københavner, og enhver fremmed, som i nogen tid opholder sig i hovedstaden, især om sommeren, vil også snart blive fortrolig med dette navn på en gammel gæstgivergård, som ligger en fjerdingvej fra stadens centrum, langt ude på Vesterbrogade [nuv. nr. 150]. Forbi denne bygning fører nemlig sporvognen sine passagerer til de be­kendte valfartssteder: Slotskroen, Søndermarken, Zoologisk Have og Valby. Umiddelbart før Sorte Hest, på samme side, lægger man mærke til en meget langstrakt, rød facade, som straks gør ind­trykket af at henhøre til samme bygningskompleks, hvilket også er tilfældet. Af det over den smukke dobbeltindkørsel, som deler facaden i tvende halv­dele, med store typer anbragte Tvedes Bryggeri får man at vide, af hvilken natur den virksomhed er, som her udfoldes.
Dette bryggeri, der ikke alene er Nordens, men hele kontinentets største hvidtølsbryggeri, turde vistnok have krav på publikums interesse og opmærk­somhed, og vi skal i det følgende søge at give en lille beskrivelse af dets tilblivelse, opvækst og virk­somhed.
Går vi hen ved et hundrede år tilbage i tiden, fandtes i København, med undtagelse af Kongens Bryghus, ingen større bryggerier. De daværende såkaldte bryggergårde, hvoraf alene på Nørregade fandtes 28, var privilegerede og som oftest ved lov tvungne til ikke at brygge udover et bestemt kvantum, idet lauget ved en såkaldt ligning bestemte, hvor ­mange der skulle brygges ad gangen og hvor meget der skulle brygges. Publikum måtte bestille øllet på laugshuset og fik da øl fra snart et, snart fra et andet bryggeri, og selvfølgelig snart godt, snart dårligt øl. Gentagne gange blev vel ligningen ophævet, for at flygtige og stræbsomme bryggere kunne arbejde sig frem, men klager over konkurrence skaffede snart atter ligningen indført, indtil laugs­væsenet i 1848 blev ophævet. Det højeste antal bryggergårde, som fandtes på én gang, var 140, men stort over 100 var dog sjældent i drift, og disse små bryggerier forsvandt hurtigt, efterhånden som flere større hvidtølsbryggerier oprettedes og indrettedes mere svarende til tidens og publikums tarv.
På en tid hvor endnu disse mange småbryggerier eksisterede, kom grundlæggeren af Tvedes Bryggeri, Hans Jørgen Tvede, her til staden og anlagde 1852 et efter datidens forhold godt og forholdsvis stort bryggeri, indrettet på at brygge hver dag, medens de gamle bryggerier kun bryggede hver fjerde eller femte dag. Dette foretagende blev af de ældre bryggere anset for galmandsværk og dets hurtige undergang sikkert forudsagt. Spådommen slog dog ikke til, thi så langt fra at gå galt, gik ølfabrikationen så rask for sig, vandt sådant bifald og tog så stærkt til, fordi publikum nu fik langt bedre øl end fra laugsbryggerierne, at Tvedes Bryggeri i løbet af nogle få år nåede til et forbrug af 6.000 tønder malt, mens hvert enkelt af de gammeldags byggerier kun forbrugte 1.000 à 1.500 tønder. Tvedes hvidtøl opnåede snart et stort ry over hele staden, og for at kunne tilfredsstille efter­spørgslen blev udvidelser og nybygninger snart nød­vendige. Følgen heraf var, at ved grundlæggerens alt for tidlige død i 1878, efter 26 års ihærdigt og ufortrødent arbejde tidlig og silde, var maltfor­bruget steget til over 20.000 tønder om året.
Hans Jørgen Tvede var begyndt med små midler, men ved stræbsomhed og energi i forbindelse med dygtighed og held blev han til, hvad man med rette kan kalde en ”selfmade man”.
Nogle år forinden sin død oprettede han en velgørende stiftelse med fribolig og understøttelse for værdige trængende (bygning nr. 144 på Vester­brogade), i forbindelse med et legat, hvoraf der efter bestyrelsens skøn årligt udbetales 3-4.000 kr.
Til venstre for indkørslen til bryggeriet ligger en bygning med fribolig for funktionærerne og med læseværelse, hvor et righoldigt bibliotek står til af­benyttelse for arbejderne. Til højre for indkørslen ligger en stor bygning, som af grundlæggeren blev benyttet til beboelse for ham selv og hans store familie, men som nu er bortlejet.
Når man gennem indkørslen er kommet ind i den forreste gård, står man vis à vis kontoret og det oprindelige, men meget udvidede og forandrede gamle bryggeri, ad hvis gennemkørsel man kommer til den ualmindelig rummelige mellemgård med de store, høje og langstrakte, nyere anlæg, bag hvilke endnu et betydeligt areal, både bebygget og ube­bygget hører til bryggeriets ejendom.
Efter H.J. Tvedes død har hans arvinger (børn og svigersønner) overtaget og fortsat forretningen med d’hr. J.C. Tvede, J.H. Bruhn og P.V. Tvede som direktører. Ølafsætningen har været i jævn stigning og nødvendiggjort store udvidelser, samtidig med at den stærke efterspørgsel efter bayersk øl tvang ejerne ind på fabrikationen af denne ølsort og til anlæg af et særskilt gæringslokale, lagerkældere og isbeholdere, hvilke nybygninger ligger længst tilbage og indtager et betydeligt fladerum.
Endskønt bryggeriets grund alt forud havde en betydelig udstrækning, gjorde de forskellige udvidelser det dog nødvendigt at skaffe mere plads, hvilken efterhånden afkøbtes Haveselskabet, indtil dette flyttede ud i nærheden af Frederiksberg Have og overdrog til Tvedes Bryggeri hele sin betydelige grund for en sum af omtrent 130.000 kr., hvorefter bryggeriets grundareal kom til at udgøre 6 tønder land [ca. 33.000 kvm], et på Københavns grund enestående stort areal for en enkelt ejendom.
I året efter overtagelsen af Haveselskabets have blev i denne oprettet en maltkuranstalt, med dertilhørende udskænkningspavillon, hvor den i bryggeriet daglig frisk tilberedte, vinklare malturt udleveres fra et til dette øjemed særlig konstrueret apparat, i hvilket den holdes på en bestemt temperatur. Gæsterne drikker deres urt og spadserer derefter i den store og smukke have med de mange sjældne træer og buske m.m. Adgangen til maltkuren finder sted fra Tvedesvej ved Kingosgade og prisen er 5 kr. for 25 billetter.
Tvedes Bryggeri består af to særskilte, komplet indrettede bryggerier (hvoraf det ene endda er et såkaldt dobbeltværk), to malterier, i hvilke der kan maltes indtil 30.000 tønder byg, foruden bygningerne til fremstilling og lagring af bayersk øl, som er be­regnede på en produktion af 16.000 tønder øl.
De senere års nye og store videnskabelige op­findelser på gæringsteknikkens område har foranlediget bryggeriets ejere til at indrette et laboratorium til fremstilling af ren gær, til kontrol af gæren efter den nyeste fremgangsmåde og til mikro­skopiske og andre videnskabelige gær- og bakteriefysiologiske undersøgelser. Herved er bryggeriet sat i stand til at arbejde med større sikkerhed end før, og navnlig til at sikre sig udelukkende prima råprodukter til øllets fremstilling, hvorpå bryggeriet altid har lagt særlig vægt.
Til at besørge afsætningen af bryggeriets for­skellige ølsorter, haves 16 ølknægte, som atter har en hel del hjælpere, og der holdes en bestand af 44 heste, fordelte i tre stalde med tilhørende sygestalde. Af køretøjer forefindes til arbejdskørsel 26 vogne og der er til stadighed over 30.000 småfustager i brug. I bryggeriets tjeneste står 90 ar­bejdere og til drivkraft benyttes tre dampkedler med 62-hestes kraft, ligesom der forefindes fire dampmaskiner. Bryggeriet har sit eget bødker-, smede- og tømrerværksted.
Efterfølgende tal giver et begreb om, hvilket arbejde der i årets løb må udføres på forskellig måde for at fremstille og sælge de ca. 80.000 tønder hvidtøl og ca. 10.000 tønder bayersk øl, som udgør bryggeriets årlige omsætning. Der tilkøres og maltes således årligt ca. 25.000 tønder byg, humleforbruget er ca. 46.000 pund, kulforbruget ca. 14.000 tønder og vandforbruget ca. 800.000 tønder. Den årlige samlede lønudbetaling beløber sig til over 100.000 kr.
Da en kortfattet beskrivelse af fremgangsmåden ved ølfabrikation måske kunne interessere læserne, skal vi tillade os her at give en sådan.
Til fremstilling af øl skal kun anvendes malt, humle, gær og vand, alle andre tilsætninger må mere eller mindre betragtes som forfalskning. Maltet fremstilles af byg ved først i nogle dage at udblødes i flere hold vand af ca. 8° R [= 10° C]; man lader der­efter vandet løbe fra, og det udblødte byg lægges på det såkaldte maltgulv, hvor det efter gentagen kastning i løbet af nogle dage begynder at spire. Spiringen reguleres af maltgøreren, og efter 7-8 dages forløb afbrydes den brat derved, at det nu såkaldte grønmalt kommer på køllen, dvs. kommer i et tørringsapparat af særlig konstruktion og ved gennemstrømmende luft af først lavere, senere højere temperatur i løbet af 24 à 48 timer bliver fuldstændig tørret, således at det bliver tjen­ligt til opbevaring i lang tid på et tørt sted. Ved maltningsprocessen foregår en forandring i bygkornets indre, idet der udvikles ét stivelse til sukker omdannende stof ved navn diastase (derfor maltets søde smag), som netop tilsteder eller kræver den senere fremgangsmåde ved brygningen. Maltet knuses derefter og blandes i mæskekarret med varmt vand, hvorved det til sidst bringes op til en temperatur af 58-60° R [= 72,5-75° C], den til sukkerdannelsen bedst egnede varmegrad. Efter at blandingen af malt og vand har henstået i nogen tid, tappes det klare maltudtræk fra maltet – der nu kaldes mask – gennem en art filtrerplader. Noget varmt vand lader man derefter løbe over masken for at uddrage al ekstrakten og dette udtappes ligeledes klart. Den fortyndede maltekstrakt hældes nu i en eller flere bryggekedler, tilsættes det passende kvantum humle og koges ca. 2 timer, hvorefter den kaldes humle­urt. Denne afsvales i de såkaldte svalebakker – store flade beholdere af jern eller træ – i løbet af nogle timer, hvorpå den for hvidtøl til 20° R [= 25° C], for bayersk øl til 5° R [= 6,25° C]. afsvalede urt løber ned i gæringskarrene, hvor gæren da tilsættes, til hvidtøllet og bayersk øllet henholdsvis den såkaldte over- og undergær, to forskellige gærarter med specielle ejendommeligheder. Da gæringen af hvidtøl og bayersk øl frembyder en væsentlig forskel, vil vi betragte hver enkelt for sig og begynde med hvidt­ølsgæringen.
Omtrent 6-8 timer efter at gæren er tilsat, ved ca. 20° R [= 25° C], kommer hvidtøllet i gæring og tappes nu gennem gummislanger på småfustager, placeret på såkaldte hove (flade bakker). Her gærer øllet kun et døgn. Fustagerne bliver fyldte med det over­gærede, i hovene samlede øl, og er da færdig til udkørsel fra bryggeriet. Hos øltapperen ligger det da endnu efter årstiden 1-2 dage for at klare, hvorpå det aftappes og udbringes til konsumenterne.
Så snart urten til bayersk øl derimod, afsvalet til 5° R [= 6,25° C] (om sommeren ved hjælp af is), er kommet i karrene i det respektive gæringslokale, der som oftest har en temperatur mellem 4 og 8° R [= 5-10° C]. (mens hvidtølsgæringen foregår i lokaler hvis temperatur varierer efter årstiden), tilsættes undergæren; men her varer det ca. 24 timer, inden urten kommer i gæring og derefter gærer øllet i karrene fra 8-16 dage og først efter denne tids forløb fades det, og ikke på småfustager, men på de såkaldte lagerfade, der rummer fra 10-30, ofte 50 tønder hver. Ved hjælp af is er lagerkældrene afkølet til 0-4° R [= 0-5° C], hvilken temperatur må holdes nogenlunde konstant hele året rundt. Her foregår nu en langsom efter­gæring, klaring og lagring af øllet, hvorfor det også kaldes lagerøl og ikke udbydes til salg, før det er mindst tre måneder gammelt. Grundet på, at lagringen af denne ølsort foregår ved en så lav temperatur, at bakterierne kun vanskeligt trives, er dette øl langt mere holdbart om sommeren end hvidtøllet, hvis gæring og lagring foregår ved højere temperatur og som derfor mere eller mindre hurtigt fordærves ved forskellige bakteriers ind­flydelse.
Bryggeriets forskellige ølsorter er af alle aner­kendt som gode, og der er ingen tvivl om, at det navnlig for hvidtøllets vedkommende, hvad kvaliteten angår, hævder en første plads blandt vore mange større og mindre bryggerier. Også for andre øl­sorter, som bayersk øl, dobbeltøl, bitterøl og skibsøl, har bryggeriet erhvervet sig et udmærket renommé.

TEKSTBOKS:
Hans Jørgen Tvedes far og bedstefar var også bryggere. Bedstefaderen ejede et bryggeri på Gråbrødretorv i årene 1805-15, og faderen var forpagter af et bryggeri i Grønnegade. Selv valgte Hans Jørgen Tvede ikke bryggerivejen, men lærte tømrerfaget. I 1839 overtog han Ørholm Kro ved Mølleåen nord for København, inden han i 1852 flyttede ind på Vesterbro og grundlagde sit bryggeri, som blev udvidet gennem de næste årtier. Da H.J: Tvede døde i 1878, kun 63 år gammel, overtog sønnerne Jørgen Christian og Peter Valdemar Tvede samt svigersønnen Jørgen Henrik Bruhn den rentable bryggerivirksomhed. I 1891 blev bryggeriet en del af det nystiftede selskab, De Forenede Bryggerier, og J.C. Tvede og J.H. Bruhn fik plads i den nye bestyrelse.
Produktionen af bayersk øl ophørte i 1891 og atten år senere gik hvidtølsproduktionen til Bryggeriet i Rahbeks Allé (se ØLentusiasteN nr. 41). Dermed var Tvedes Bryggeri ophørt med at eksistere, men De Forenede Bryggerier beholdt dog grunden og bygningerne ved Vesterbrogade indtil 1980. De tidligere produktionsbygninger blev i mange år anvendt til maltgøreri og øldepot.
Forhusene (Vesterbrogade 140, 142 og 144) står stadig uændrede i dag, og mange af baghusene er blevet omdannet til lejligheder. Over døren til legatboligerne på Vesterbrogade 144 kan man stadig se grundlæggeren H.J. Tvedes buste. Hovedparten af bygningerne er fredede. Den omtalte Tvedesvej fik i 1891 navnet Carl Bernhards Vej.

TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet Ceres stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier.