Bryggeriet i Rahbeks Allé, København

Bryggeriet i Rahbeks Allé, set i fugleperspektiv fra Vesterbrogade. Næsten alle bygninger eksisterer stadig. Dog er bygningen med de høje vinduespartier i forgrunden for længst revet ned. I baggrunden til venstre ser man Kalvebod Strand (Sydhavnen). Bygningerne i baggrunden til højre hører til Carlsberg. Litografi efter tegning af J.L. Ridter.

Bryggeriet er i 1860-61 anlagt af cand.pharm. A. Vogelius og har senere været ledet af ham indtil 1. oktober 1887, da han af helbredshensyn har måttet frasige sig bestyrelsen. Efter i seks år at have været inspektør hos kaptajn J.C. Jacobsen på Gl. Carlsberg, kom han med denne overens om til 1. september 1857 at overtage i forpagtning det kaptajn Jacobsen tilhørende hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde 5, som denne havde arvet efter sin fader og hvor han ved hjælp af sin moders vaske­kedel, der endnu opbevares, gjorde sine første forsøg i retning af bayersk øl, senere i selve bryggeriet. Derefter anlagde han en ret brugelig lagerkælder i fæstningsvolden ud for Teglgårdsstræde, som nu er forsvundet. Det påfølgende år påbegyndtes det første beskedne anlæg af Gl. Carlsberg.Til nævnte tid (1857) fandtes endnu i den gamle by indenfor voldene 15 à 20 mindre hvidtølsbryggerier – nu ni til en fordoblet befolkning – af meget forældet indretning og i høj grad manglende de for et bryggeri så vigtige betingelser: En fri beliggenhed med deraf følgende lys og frisk luft. Til datidens bryggerier i den indre bys indknebne gårde kunne der kun stilles små fordringer og produktet var også derefter, og skønt der i Bro­læggerstræde af kaptajn Jacobsen, og før ham af hans fader, var gjort det mest mulige ud af den begræn­sede plads, kom Vogelius dog snart til den erkendelse, at de i den indre by værende små bryggerier var dødsdømte inden ret længe, efter at et par større bryggerier (Rabeshave og Tvedes), anlagt på et frit terræn, havde vist deres overlegenhed i kon­kurrencen med de gamle små.

Med pengeassistance af en passiv kompagnon påbegyndte Vogelius da i 1860 det oprindelige anlæg af Bryggeriet i Rahbeks Allé og den 14. august 1861 kunne det begynde at arbejde. Den omsætning der medtoges fra det gamle bryggeri i Brolæggerstræde, udgjorde i det sidste år kun øl af 1.500 tønder malt, og det oprindelige anlæg i Rahbeks Allé var be­regnet til 4.000 tønder, så der var 2.500 tønder malt at oparbejde, om bryggeriet skulle betale sig, hvilket især det første år gik trevent nok. Det varede imidlertid ikke længe, inden produktet slog igennem hos publikum og vandt et renommé, der forøgede om­sætningen således, at bryggeriet allerede i 1863-64 forbrugte 6.000 tønder malt, af hvilke de 2.000 tønder måtte købes.

Med en mulig udvidelse for øje havde bryggeriet allerede i 1863 købt en tilgrænsende jordlod, og i slutningen af 1864 påbegyndtes den første udvidelse der forøgede bryggeriets produktionsevne til 12.000 tønder malt, et kvantum der i løbet af få år blev fuldt brug for, og i 1873-74 skredes til en ny udvidelse og betydelig forandring og forbedring ved ombygning af flere af de bestående bygninger, alt med det formål for øje at gøre det hele så hensigtsmæssigt som muligt. Denne udvidelse, foreløbig den sidste, har bragt produktionsevnen op til ca. 20.000 tønder malt og 2.000 tønder fremmed malt må årlig købes.

Bryggeriet må således siges at have arbejdet heldigt og haft en ret rask udvikling og fremgang, der dog for en del har været betinget af, at i det pågældende tidsrum 1861 og til ind i halvfjerdserne, de i førstnævnte år endnu bestående 15 à 20 mindre bryggerier i den indre by alle er blevet nedlagte samtidig med at indbyggerantallet omtrent er blevet fordoblet.

Bryggeriet i Rahbeks Allé blev oprindelig anlagt som hvidtølsbryggeri, og de senere udvidelser og forbedringer havde samme mål for øje. Men om­trent samtidig med den sidste udvidelse, og i de nærmest påfølgende år, blev det kendeligt på omsætningen af hvidtøl, at en større del af det øldrikkende publikum fra hvidtøl gik over til brugen af bayersk øl, en kendsgerning der tvang nærværende bryggeri, tilligemed flere andre hvidtølsbrygge­rier, at indrette dem på også at producere bayersk øl, en omstændighed der medførte store udgifter til nybygninger, lagerfade osv. uden derfor egentlig at forøge bryggeriernes produktionsevne eller med andre ord: Disse bryggerier fik en betydelig større kapital at forrente for at blive i stand til at forbruge det malt de kunde producere. Så vidt det af et enkelt bryggeri kan konstateres, har konsumet af hvidtøl i de sidste 6 à 7 år været stabil.

Uden at gå andre for nær, tør det vel nok siges at hvidtøl, bitterøl og dobbeltøl (overgæret øl) fra Rahbeks Allé altid har kunnet glæde sig ved et godt renommé, et faktum der også bekræftes af bryggeriets forholdsvis raske udvikling og fremgang. Men bryggeriet har også efter evne søgt at holde skridt med de forbedringer, der i tidens løb er indført på denne industris område. Svalebakkerne er forsynede med ventilatorer, der i den vanskelige sommertid hurtig svaler urten ned til luftens temperatur. Alle gæringskældere er forholdsvis dybe og hvælvede med rigelig tilgang af luft, og der er ind­lagt cylindriske, lukkede bryggerkedler i hvilke urten koges ved damp. Endelig er et rigeligt antal vandhaner spredte i alle lokaler, så at der ved hjælp af slanger med lethed kan spules og sprøjtes overalt for at vedligeholde den så nødven­dige og vigtige renhed og properhed.

Som ovenomtalt tvang konkurrencen og det til­tagende forbrug af bayersk øl hvidtølsbryggerierne i København til også at optage produktionen af bayersk øl. Dette medførte i Rahbeks Allé op­førelsen af et særskilt bygningskompleks, som dog står i organisk forbindelse med det alt tidligere bestående. Her findes da et luftigt svalehus med jernsvalebakker, forsynede med ventilatorer, gærings- og lagerkældere med en sommervarme af l à 2º R [1,25-2,5º C] samt rum til den uundværlige is. Det er indrettet på en årlig produktion af 12 à 16.000 tønder øl.

Bryggeriets forskellige afdelinger, kornmagasin, maltgøreri og maltmagasin, køller, bryghus, gæringskældere osv. er koncentrerede hver især på sit sted, hvorved arbejdskraft spares, oversigten og kontrollen lettes.

Bryggeriet producerer årlig ca. 50.000 tønder overgæret øl og 10 à 12.000 tønder bayersk øl (undergæret). 9 à 10 vogne og 24 heste besørger udkørslen. Der er indlagt fire store dampkedler, som driver fem dampmaskiner og leverer den fornødne damp til kogning osv. Arbejdernes antal er 70 og brygge­riets areal ca. 72.000 kvadratalen [ca. 28.000 kvm].

Sluttelig skal endnu bemærkes, at der til bryggeriet er knyttet en arbejderfond, hvis indtægter anvendes til pensioner og understøttelser for gamle, svagelige arbejdere og arbejdernes enker. For tiden understøttes af fonden en ældre, svagelig mand og fem enker med et samlet årlig beløb af 1.392 kr. eller gennemsnitlig 232 kr. til hver.

Ved hr. Vogelius’ fratræden den 1. oktober 1887 er pladsen som direktør ved bryggeriet tiltrådt af hr. konsul Wm. Haurowitz, en dansk­født mand, der i atten år har ledet det største bryggeri i Trondheim.

TEKSTBOKS:

Peter August Vogelius (1821-89) var præstesøn fra Hobro og uddannede sig til farmaceut i 1842. Nogle år senere blev han som nævnt inspektør på Carlsberg i Valby, og var 1857-61 forpagter af Jacobsens gamle hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde. Vogelius var en slægtning til J.C. Jacobsens hustru Laura, og selvom Jacobsen og Vogelius fra 1861 var konkurrenter, var det dog Jacobsen, der hjalp sin tidligere forpagter med tegninger samt råd og død til Vogelius’ nye bryggeri på Rahbeks Allé, få hundrede meter fra Carlsberg. Vogelius’ ”passive kompagnon” var Jørgen Christian Hauberg (1814-99), der var apoteker på Christianshavn.
Den store udvidelse af bryggeriet i 1873-74 kaldte på kapitaltilførsel, og Vogelius og Hauberg solgte virksomheden til et konsortium. Vogelius forblev i ejerkredsen, men den daglige ledelse overgik til en brygmester fra Bryggeriet Svanholm ved Gammel Kongevej. Vogelius, der en tid var hovedkasserer, overtog dog atter ledelsen af bryggeriet i 1880, og fortsatte som sådan til 1887. Produktionen af bayersk øl blev indledt i 1880, men varede kun i tyve år.
I 1891 var Bryggeriet i Rahbeks Allé medstifter af koncernen De Forenede Bryggerier. De andre deltagere i den nye koncern var Kongens Bryghus og Marstrands Bryggerier (se ØLentusiasteN nr. 37 og 38), Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade (der behandles i et senere nummer), Alliance i Valby, Bryggeriet Kastrup på Amager samt de tre frederiksbergske bryggerier Svanholm, Ny Bryghus og Frederiksberg Bryggeri, der straks blev nedlagt. Tre år senere (1894) blev Tuborg en vigtig del af koncernen. Rabeshave og Kastrup lukkede i 1905, Tvede i 1909 og Alliance blev indlemmet i Carlsberg i 1913. 

Som følge af det nye koncernsamarbejde begyndte de forskellige bryggerier at koncentrere sig om bestemte ølsorter. Således ophørte bryggeriet i Rahbeks Allé med at brygge bayersk øl i år 1900 og tog sig herefter udelukkende af hvidt- og skibsølsproduktion. Bryggeriet blev udvidet flere gange, bl.a. i 1909 og 1913 da hvidtølsproduktionen på Tvedes Bryggeri og Kroneølbryggeriet (tidl. Marstrands Bryggerier) ophørte.

Fra 1923 kørte Rahbeks Allé og Kroneølbryggeriet videre under navnet Kongens Bryghus, men var i øvrigt stadig en del af De Forenede Bryggerier. Det gamle Kongens Bryghus tæt ved Christiansborg lukkede i 1923, men det historiske navn overlevede. Ved bryggeriet i Rahbeks Allé opførtes en 65 meter høj maltsilo i 1957, som blev en markant del af det københavnske gadebillede.

Allerede i 1903 havde De Forenede Bryggerier og Carlsberg indgået en konkurrenceaftale, der fik vidtrækkende betydning for de deltagende bryggeriers udvikling og investeringer op gennem det 20. århundrede. Samarbejdet blev gradvist tættere, og i 1969 fusionerede de to bryggerigiganter. Det betød samtidig lukning af de to Kongens Bryghuse. Marstrands gamle bryggeri på Frederiksberg blev (desværre) nedrevet kort efter, men de fleste af bygningerne i Rahbeks Allé eksisterer stadig. Carlsberg brugte i nogle år bygningerne ved Rahbeks Allé til hestestalde, oplagsplads og kursuscenter, men i 1994-97 blev de alle omdannet til lidt over 100 attraktive boliger. Alene siloen fra 1957 kunne omdannes til ikke færre end 33 lejligheder fordelt på 21 etager.

TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet i Rahbeks Allé stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier. 

Oplysningerne i tekstboksen stammer fra Karl Meyers ”De Forenede Bryggerier 1891-1916” og Andelsboligforeningen Kongens Bryghus’ hjemmeside (www.abkb.dk).