mandag den 16. februar 2015

Bryggeriet Vestfyen ved Assens

Den oprindelige hovedbygning fra 1885 står stadig langs Fåborgvej lidt sydøst for Assens’ centrum. Bryggeriet optager en stor grund, der strækker sig ned til Skovvej. I forgrunden ses Kåls Mølledam. Litografi af ukendt kunstner, ca. 1888.

Bryggeriet Vestfyen ved Assens er anlagt af et aktieselskab i sommeren 1885. Al­lerede i 1884 havde bryggeriets senere bestyrer, daværende inspektør på Gamle Carlsberg, cand.pharm. H. Bayer korresponderet med købmændene N.M. og F. Plum i Assens angående betimeligheden af et bryggerianlæg dér på pladsen, men skønt de nævnte herrer havde udtalt sig for sagen, blev denne dog foreløbigt ikke ført videre, uden for så vidt at Bayer til dem erklærede, at dersom der i Assens måtte vise sig stemning for oprettelsen af et bryg­geri, da var han villig til at støtte sagen med sin formue og fagkundskab.
Den første halvdel af firserne betegnedes for Assens’ vedkommende ved et betydeligt industrielt og kommercielt opsving. I dette tidsrum fuldførtes et jernbaneanlæg til byen. Havnen udbedredes og udvidedes betydeligt, Assens Sukkerfabrik og Fyens Svineslagteri byggedes, og byen blev ved et telefonanlæg sat i forbindelse med de øvrige fynske byer. Samtidigt steg ølforbruget meget stærkt, og den tanke lå da nær, ved anlæg af et bryggeri for tilvirkning af bayersk og hvidtøl, at bevare for byen og egnen den kapital, som nu ved indkøb af disse artikler gik andetsteds hen.
Ingeniør, cand.polyt. Fr. Johannsen, som efter at have været ansat ved jernbaneanlægget til byen og senere for kommunens regning projekterede samt førte tilsyn med havnens udvidelse, blev den, ved hvis initiativ sagen tog en afgørende vending, idet han fattede den beslutning, så snart som muligt at forsøge planen udført. Da han i den anledning konfererede med købmand N.M. Plum, henviste denne ham til inspektør Bayer, som kom til Assens, og sam­men med Johannsen foretog en del foreløbige under­søgelser: En passende byggeplads noget uden for byen blev udset; der blev boret efter vand, som befandtes at være til stede i rigelig mængde, ligesom det ved analyse viste sig egnet til brygning. Af­tale blev truffet angående isningsret på den umid­delbart ved bryggeriet liggende Kåls Mølledam, og efter at derpå en del af byens og egnens indflydel­sesrige mænd var vundet for sagen, blev der udstedt indbydelse til aktietegning, som havde til resultat, at selskabet kunne konstituere sig den 27. april 1885.
En bestyrelse, hvis formand var apoteker, justitsråd Strøyberg, blev valgt, og denne overdrog nu Johannsen og Bayer under bestyrelsens kontrol, at besørge anlægget udført.
Allerede i november samme år kunne malt­fabrikationen påbegyndes, sidst i december blev hvidtøl bragt i handelen, og, efter at den nødvendige is var indbjerget, blev der i januar taget fat på brygningen af lagerøl, som kom i handelen i midten af maj samme år.
Den tillid til et velindrettet og vel ledet bryg­gerianlægs rentabilitet i en by af Assens’ størrelse og med dens opland, som Vestfyen skyldte sin tilblivelse, har senere vist sig vel begrundet, og bryggeriets produkter har siden deres fremkomst hævdet sig en smuk plads hos byens og egnens konsumenter.
Mens det påregnede hvidtølssalg, i det mindste ikke foreløbigt er nået, så har lagerølsalget på den anden side overtruffet forventningerne således, at en udvidelse af lager- og isrummene alle­rede måtte foretages i sommeren 1887, hvorefter produktionsevnen for denne ølsorts vedkommende forøgedes med 25 procent.
Med hensyn til bryggeriets indretning, da er både bygninger og materiel i enhver henseende tidssvarende, og det er den almindelige mening hos fagmænd, at pladsen ved dette anlæg er særdeles godt benyttet. Umiddelbart efter at have forladt køllen befries malten ved sigtning for rodspirerne og føres derpå ved elevator og transportør til magasinerne. Mæskens og urtens kogning foregår ved damp og urten afsvales i det højt og frit liggende svalehus på galvaniserede svalebakker, som er forsynet med ventilatorer. Den for lagerølsbryg­ning så nødvendige betingelse, kolde kældre, er også tilstede, idet temperaturen i disse, selv i den varmeste tid kun er 1,5-2 grader Reaumur [= 1,2-1,6 grader Celsius]. Til befordring af renlighed er vandhaner anbragt trindt omkring i lokalerne. Gulvene så vidt muligt skrå med fald til kloakkerne og nedløbene til disse forsynet med vandlåse. Fremdeles er man ved murede kanaler til kældrenes bund samt trækvinduer for oven i stand til at foretage udluftning og tørring af disse.
Bryggeriet beskæftiger foruden driftsbestyreren ni faste arbejdere, hvilke alle ved en sygekasse i påkommende tilfælde er sikret fri lægehjælp og medicin samt dagpenge, ligesom de på bryggeriets regning er forsikret mod ulykkestilfælde i tjenesten.
TEKSTBOKS:
Hermann Adolf Bayer (1855-1917) stod i spidsen for bryggeriet indtil få måneder før sin død. Han var gift med bestyrelsesformanden, apoteker Jørgen Strøybergs datter Ingeborg. Ingeniør Fritz Johannsen (1855-1934) forlod Assens efter et par år, blev storentreprenør i København og var en visionær direktør for Københavns Telefon Aktieselskab (KTAS) i årene 1903-32.
Bryggeriet opførte det første køleanlæg i 1899. Forsyningen af is fra den nærliggende mølledam var ikke altid til at stole på, og af og til måtte bryggeriet hente is i Sønderby Sø ved Ebberup, en tur på næsten 5 km – hver vej! Et enkelt år fik man is fragtet ned fra Norge.
En mineralvandsfabrik blev opført i 1916. I 1995 og 2002 blev bryggeriet udvidet med nye, store tappekolonner.
Bryggeriet Vestfyen har i næsten 125 år forstået at klare konkurrencen fra landets store bryggerikoncerner, og er stadigvæk 100 pct. selvstændig. Bryggeriet har altid haft en stor lokal opbakning, men har også i efterhånden mange år været landskendt på grund af de mange specialøl. Særligt fremhæves tolv forskellige Willemoes-øl, alle opkaldt efter Assens’ berømte bysbarn, søhelten Peter Willemoes. På sodavandsfronten må det endelig nævnes, at bryggeriet i 2003 relancerede Jolly Cola, som Albani-bryggeriet ellers havde opgivet i slutningen af 90’erne.

TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet Vestfyen stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og rummer tilsammen mere end hundrede artikler om danske virksomheder, heraf alene ti artikler om bryggerier. Serien, der afsluttes i næste nummer af ØLentusiasteN, er redigeres af Michael Bach, der er bibliotekar på Frederiksberg.
En vigtig kilde er jubilæumsskriftet ”Solen stod op i vest”, der blev udgivet i anledning af bryggeriets 100-års jubilæum i 1985.

Trykt i ØlentusiasteN juli 2007

Ingen kommentarer:

Send en kommentar