Marstrands Bryggerier

Blandt Danmarks fabriksanlæg har ølbryggerierne i løbet af få år, som en naturlig følge af ølforbrugets enorme tiltagen, opnået at indtage en dominerende plads. Det er derfor næppe en tilfældighed, når vi med Marstrands Bryggerier allerede præsenterer læseren det andet etablissement af den art; thi foruden de bekendte store københavnske bryggerier, gives der jo her og rundt om i landet en mængde større og mindre, der så godt som alle har set lyset i løbet af det sidste tiår, og som for størstedelen kan glæde sig ved en ret betydelig virksomhed, hvorfor de godt hver for sig kan have krav på industrivenners interesse.
Marstrands Bryggeriers ca. 25-årige virksomhed repræsenterer frem for nogen lignende udviklingen på ølfabrikationens område i det sidste par decennier; thi som det sidst anlagte af de herværende bryggerier, og begyndt under ganske små forhold, stod den efter kun tyve års forløb som den næststørste i sin slags herhjemme, snart efter omfattende to store bryggerier, bryggeriet på Vodroffsvej og bryggeriet Aldersro på Østerbro, hvor alle tænkelige ølsorter tilvirkedes.
Troels Marstrand begyndte året 1865 et lille hvidtølsbryggeri på Vodroffsvej 25. Dengang var det såkaldte bayersk øl endnu kun meget lidt kendt og efterspurgt, og bryggeriet lagde sig udelukkende og energisk efter hvidtølstilvirkningen.
Denne, der som nævnt lykkedes så godt, at bryggeriet snart indtog den næststørste plads, måtte så i slutningen af halvfjerdserne suppleres med anlægget af et mindre bayersk ølbryggeri, hvis produkt i den grad vandt publikums bifald, at afsætningen meget hurtigt bragtes på en højde, der fremdeles, trods den stærke konkurrence, vedligeholdes.
Aldersro Bryggeri anlagdes 1858 af et aktieselskab, som imidlertid meget hurtigt opløste sig, og overdrog bryggeriet til hr. George Owen af firmaet Joseph Owen & Sønner, der med afvekslende held ledede det til sin død (1881), hvorefter broderen, hr. Frederick Owen overtog virksomheden. Fra den tid af havde Aldersro Bryggeri en særdeles god periode; dets produkt var fortrinligt og så efterspurgt, at det snart blev umuligt at tilfredsstille begæret. Den nødvendige udvidelse af driften blev imidlertid ikke foretaget af den daværende ejer, og alene dette var grunden til, at bryggeriet måtte give afkald på en del af sine kunder.
Så i 1884 overdroges Aldersro tilligemed bryggeriet på Vodroffsvej til et aktieselskab, der fortsatte den samlede drift under firma Marstrands Bryggerier.
Bryggeriernes forskellige ølsorter har stedse tilfredsstillet forbrugerne, men det er dog navnlig efter fremstillingen af Marstrands wienerøl, at bryggerierne er blevet bekendte hele landet over og blandt alle samfundsklasser. Wienerøl er bryggeriernes specialitet; det er en særdeles velsmagende ølsort med meget lille alkoholindhold og af en smuk lys farve, hvilket i forbindelse med den smagfulde emballage har gjort den særdeles yndet hos det øldrikkende publikum.
Marstrands Bryggerier omfatter i øjeblikket to bryggerier for tilvirkning af bayersk lagerøl, to bryggerier for tilvirkning af hvidtøl, en dampmølle, et isværk for tilvirkning af kunstig krystalis og en aftapningsanstalt.
En beskrivelse af bryggeriernes udvendige udseende og måden, hvorpå øllet fremstilles, ville sikkert i hovedsagen blive alt for beslægtet med, hvad vi har meddelt til de tidligere afbildede bryggerier, og vi skal ikke trætte læseren med nogen sådan.
Derimod er det os en fornøjelse efter indhentede oplysninger til slutning at kunne levere en oversigt over mængden og arterne af de forskellige ølsorter som bryggeriet producerer.
Marstrands Bryggerier producerer årlig 60.000 centner malt, som brygges til øl og som i forskellige ølsorter giver et kvantum af 150.000 hektoliter. Dampmøllen formaler årligt 150.000 centner korn.
Bryggeriernes forskellige ølsorter er følgende:
Eksportøl: Fremstilles i to sorter, dels en lys let sort i lighed med Bremereksportøl, og en meget mørk fyldig og stærk ølsort, der mest ligner det ægte bayerske øl.
Bayersk lagerøl: En fyldig, halvmørk, vellagret ølsort.
Wienerøl: En lys, let ølsort, særdeles velsmagende og læskende.
Dobbeltøl: En meget fyldig, sød ølsort, som særligt anbefales rekonvalescenter.
Bitterøl: En mavestyrkende ølsort, som er meget holdbar.
Hvidtøl: Fremstilles i fem kvaliteter.
Ved tilvirkningen af disse ølsorter lægges der særligt vægt på at gøre dem så lidt berusende som muligt, men i fortrinlig grad velsmagende og nærende.
Maltekstraktøl: En meget nærende, styrkende ølsort, til brug for svagelige folk. Foruden at virke mildt afførende, er det et fortrinligt middel mod bryst- og mavelidelser.
Maltøl: En fyldig, sødlig og meget nærende ølsort, navnlig for rekonvalescenter.
Ren maltekstrakt: Et maltudtræk, inddampet under vakuum, til sirups konsistens, anvendes både ren og blandet med kogt mælk eller øl mod bryst- og mavelidelser. Den er meget nærende og let fordøjelig.
Maltekstrakt med frangula: Et godt og billigt afføringsmiddel, som samtidig tilfører næring.
Eksportøllet sælges udelukkende bouteilleret, de forskellige sorter hvidtøl kun på træ, hvorimod samtlige andre af bryggeriernes ølsorter leveres såvel på træ som bouteillerede.
Marstrands Bryggerier beskæftiger 250 arbejdere, over hundrede heste og har stadigt 8 stk. 25-hestes dampkedler i gang med seks dampmaskiner og forskellige dampspil og gasmaskiner.
Fremdeles har bryggerierne deres egne håndværkere af alle nødvendige fag, samt fustage-, spunse- og spånfabrik, der alene beskæftiger 31 mand. Desuden har de eget trykkeri, som er i uafbrudt virksomhed med trykningen af den store masse etiketter af forskelligt udseende, som bryggerierne benytter.
Overalt, i hver gren af den store samlede virksomhed, mærker man en i den mindste enkelthed udført praktisk og tidssvarende ordning og ledelse. Overalt er de nyeste og bedste forbedringer på mekanikkens og teknikkens område indført, hvilket i forbindelse med produkternes anerkendte fortrinlighed gør, at Marstrands Bryggerier er og sikkert vil være på højde med de første lignende anlæg i ind- og udlandet.

TEKSTBOKS:
Troels Marstrand (1815-89) var oprindelig bagermester i København, og købte i 1857 den store Vodroffs Mølle på Frederiksberg, der blev drevet med vand, vind og damp. Møllen brændte i 1865, og da Marstrand fik genopført bygningerne, blev de indrettet til bryggeri. Den imposante og smukke hovedbygning ved Vodroffsvej blev tegnet af den lokale arkitekt og bygningsinspektør Henning Wolff. Bryggeriet er senere blevet anerkendt som en af de smukkeste industribygninger, der nogensinde er opført i Danmark.
Aldersro Bryggeri lå på Lyngbyvej og tæt ved Vibenshus Runddel på Østerbro.
Begge bryggerier blev overtaget af De Forenede Bryggerier i 1891. Koncernens oprettelse skyldtes ikke mindst direktøren ved Marstrands Bryggerier, Harald Fritsche.
Efter at denne artikel blev skrevet i 1888, begyndte bryggeriet på Vodroffsvej i 1895 at producere den såkaldte kroneøl - en overgæret øl, der holdt sig lige under skattegrænsen og derfor var billig, men i kvalitet og holdbarhed mindede om de almindelige, undergærede øl. Den nye øl blev så populær, at bryggeriet hurtigt skiftede navn til Kroneølbryggeriet.
I 1923 skiftede bryggeriet atter navn, denne gang til Kongens Bryghus, idet Kroneølbryggeriet og det ældgamle Kongens Bryghus blev forenet på Vodroffsvej. Bryghuset fortsatte produktionen indtil 1969, da det blev overtaget af Carlsberg.
Bryggeriet på Vodroffsvej blev desværre offer for sanering i 1976, selvom der fra flere sider blev kæmpet hårdt for at bevare de historiske bygninger. I stedet opførtes et boligkompleks i beton, der ikke har fundet nogen plads i dansk arkitekturhistorie.
Aldersro Bryggeri lukkede allerede i år 1900, og bygningerne blev to år senere solgt til nedrivning. På grunden opførtes boliger langs den nyanlagte Hammershusgade.

TEKSTBOKS:
Artiklen og billedet af Kongens Bryghus stammer fra tobindsværket "Danmarks Industrielle Etablissementer", der udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. (Ølentusiaster vil vide, at det var til den udstilling, den store Tuborg-flaske blev skabt). Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgren, og indeholder artikler og illustrationer af mere end hundrede danske virksomheder, hvoraf alene ti er bryggerier. Serien fortsætter i de følgende numre af ØLentusiasteN og redigeres af Michael Bach, der er bibliotekar og bor på Frederiksberg.

Trykt i ØlentusiasteN juli 2007