Genealogisk Samling på Frederiksberg Bibliotek

Frederiksberg Bibliotek har siden 30’erne opbygget en af landets største samlinger af slægtsbøger, den såkaldte Genealogiske Samling. Samlingen udbygges år for år ved køb af nye slægtsbøger, og den benyttes af mange slægtsforskere og personalhistorikere fra ind- og udland.
Lederen af Frederiksbergs kommunale biblioteksvæsen, dr. Georg Krogh-Jensen deltog i 1933 i et nordisk biblioteksmøde i Oslo, og besøgte ved den lejlighed byens nye hovedbibliotek, det store Deichmanske Bibliotek.¹ Krogh-Jensen hæftede sig bl.a. ved bibliotekets samling af slægtsbøger, og besluttede sig for, at en lignende samling skulle hans hovedbibliotek på Frederiksberg også have. Slægtsbøgerne kunne passende supplere den samling af biografiske værker, som man allerede var godt i gang med at bygge op.² Hjemvendt fra Oslo tog Krogh-Jensen derfor straks fat på et stort og målrettet indkøb af danske slægtsbøger.

Samlingen grundlægges og udbygges
Bibliotekarer på Frederiksberg Biblioteks læsesal lavede i 1936 en fuldstændig udskrift af alle kendte titler på danske slægtsbøger, de kunne finde i Dansk Bogfortegnelse og i Dansk Historisk Bibliografi, suppleret med de årlige fortegnelser over ny dansk slægtslitteratur, som Personalhistorisk Tidsskrift havde bragt i et par årtier.³ Resultatet var mange hundrede kartotekskort, der i de følgende år blev grundlaget for indkøb hos boghandlere og antikvariater, forlæggere og forfattere.⁴ I en gammel regnskabsbog fra 30’erne kan man således i dag se, at dr. Krogh-Jensen i 1934 og 1935 købte Hauch-Fausbølls Haandbog over den ikke naturaliserede Adel og Slægten Dinesen gennem 300 Aar samt Vilh. H. Finsens Slægtsbog med Portrætter for Familien Finsen for i alt 27 kr. – i øvrigt ikke ganske billigt efter datidens målestok.⁵ År for år kan indkøbene af slægtsbøger følges i læsesalens årsberetninger. En tilsvarende indsamling af ældre dansk genealogi vil nok i dag være temmelig håbløs. Mange af bøgerne udkom – og udkommer – kun i beskedne oplag.
Dansk Historisk Bibliografi medtager også litteratur fra bl.a. Norge og Slesvig-Holsten. Derfor købte biblioteket også slægtsbøger fra disse landområder, når der blot var en naturlig slægtsforbindelse til Danmark. Samlingen af slægtsbøger fra Norge og hertugdømmerne er dog ikke stor, og den har halvfjerds år senere en lidt tilfældig karakter over sig.
I 1938 var man nået op på 327 slægtsbøger, der under betegnelsen Genealogisk Samling blev udskilt fra læsesalens almindelige håndbogssamling.⁶ Tilvæksten i årene før og under besættelsen var meget stor. Således bestod samlingen i 1944 af 1.242 bøger. På det tidspunkt var de fleste kendte slægtsbøger i hus, og biblioteket besluttede sig for at udgive et katalog over samlingen. Det udkom samme år og rummede lidt over 1.000 slægtsbøger m.m. I 1951 udkom et tillægsbind, der forøgede antallet med yderligere 6-700 slægtsbøger m.m.⁷ Bag med mere skjuler sig det faktum, at katalogerne ikke indskrænkede sig til kun at registrere egentlige slægtsbøger, men også medtog slægtshistoriske artikler i tidsskrifter og stamtavler i samlingsværker. I begyndelsen af 1940’erne registrerede bibliotekarer de slægtshistoriske artikler i bl.a. Personalhistorisk Tidsskrift og Norsk Slektshistorisk Tidsskrift samt de amtshistoriske årbøger. Undersøgelsen omfattede også stamtavler i samlingsværker, f.eks. Danmarks Adels Aarbog, Lengnicks Genealogier, Giessings og Treschows Jubel-Lærere og Elvius’ Patriciske Slægter.⁸ Inden tillægsbindet udkom i 1951 havde bibliotekarerne tilmed udstrakt deres undersøgelser til også at omfatte de ”skjulte” stamtavler i biografiske og topografiske værker, som biblioteket var i besiddelse af.⁹
I besættelsesårene begyndte mange danskere at interessere sig for deres slægts historie. Befolkningen mødte indskrænkninger alle vegne, men arkiverne og bibliotekerne stod heldigvis klar i de mørke år. Som et beskedent bidrag til dansk genealogis historie kan det her kort meddeles, at benyttelsen af Genealogisk Samling, der i de første besættelsesår lå på omkring 700 årlige ekspeditioner, i 1944 og 1945 steg til næsten det dobbelte, for derefter igen at dale til de sædvanlige 700 ekspeditioner, da der var blevet fred.¹⁰ Det var et stort arbejde, læsesalens bibliotekarer foretog i årene 1936-51, men det var umagen værd. Katalogerne solgte godt – der er ikke flere tilbage – og interessen for Genealogisk Samling var for alvor vakt.
I de forløbne halvtreds år har der fra tid til anden været planer om at udgive nye kataloger, men det er aldrig blevet til noget, og i disse elektroniske tider, hvor bibliotekets bøger let kan findes frem via internettet, er der ikke længere planer om at udgive kataloger i trykt form. De gamle kataloger har således i dag kun praktisk betydning i forhold til Møllers kasser som omtales nedenfor. Ellers må de betragtes som forældede, da katalogerne kun rummer en beskeden femtedel af den nuværende samling.
Genealogisk Samling rummer i dag over 7.300 bøger – heraf godt og vel 4.200 egentlige slægtsbøger. Derudover biografiske opslagsværker, lange rækker af genealogiske tidsskrifter osv. Hertil kommer mange tusinde registreringer af artikler i årbøger, tidsskrifter m.m.
Fra slutningen af 40’erne blev der udgivet slægtsbøger fra kommercielle bureauer i Jylland (f.eks. Nordisk Slægtsforskning og Dansk Slægtsforskning). Desværre måtte biblioteket i en periode i 70’erne opgive at købe de fleste af disse slægtsbøger, der var meget dyre, og man valgte af bitter nød at frasortere de slægter, hvis navne ender på -sen – og det gjorde den altovervejende del! Det er lykkedes at erhverve ganske få af disse slægtsbøger siden, men hovedparten mangler stadig. De kan dog som regel skaffes fra andre biblioteker.¹¹
Udviklingen er i lidt over et tiår gået i retning af flere privattrykte slægtsbøger. Teknologien har givet alle slægtsforskere med en pc nye og billige muligheder for at få slægtsbøger udgivet. Så nu går turen ikke længere til bogtrykkeren, men til printeren på hjørnet af skrivebordet! Her omkring årtusindskiftet er det efterhånden et særsyn at se en slægtsbog, der er blevet ”rigtig trykt” på bogtrykkeri, men det er i øvrigt også en underordnet sag, da biblioteket køber alle de slægtsbøger, det bliver gjort opmærksom på. Det hænder også, at slægtsforskere afleverer deres bøger gratis til biblioteket.
Frederiksberg Bibliotek har siden 1987 leveret et ikke uvæsentligt bidrag til de årlige fortegnelser over nye slægtsbøger, som er blevet trykt i Hvem Forsker Hvad (næsten) hvert år siden.

Benyttelsen af Genealogisk Samling
I de senere år er Genealogisk Samling forøget med ca. 25-30 titler om året. Dette tal dækker imidlertid ikke den samlede produktion af slægtsbøger, for selvom ingen kender det samlede antal danske slægtsbøger, er det bibliotekets klare fornemmelse, at især mange privattrykte slægtsbøger slet ikke bliver kendt uden for de snævre familiekredse. I bedste fald modtager bibliotekerne slægtsbøgerne flere år efter udgivelsen, men det er kun toppen af isbjerget. En lille fjerdedel af de 83 nye danske slægtsbøger, der indgik i de danske bibliotekers bogbestand i 2002 og 2003, er udgivet før 2002.¹² Bøger, der trykkes på bogtrykkerier, bliver pligtafleveret til Det Kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus et par gange om året (det står i hvert fald i loven), og herfra finder bøgerne deres naturlige plads i den danske nationalbibliografi, der er tilgængelig for alle på internettet (www.bibliotek.dk). Disse nationalbibliografiske titler fanger Frederiksberg Bibliotek let uge efter uge, hvorefter de indkøbes til Genealogisk Samling.
Når en slægtsforsker henvender sig på Frederiksberg Bibliotek og ønsker at læse en bestemt slægtsbog, vil resultatet af lånerens og bibliotekarens anstrengelser være et af følgende:
1. Bibliotekaren finder let den ønskede titel i databasen, og låneren får med det samme udleveret slægtsbogen til brug på læsesalen.
2. Biblioteket ejer ikke slægtsbogen, men finder let et andet bibliotek, der ejer den. Herfra kan slægtsbogen bestilles hjem til låneren – med mindre låneren selv ønsker at henvende sig personligt til det pågældende bibliotek.
3. Bibliotekaren finder slet ikke bogen. Låneren vil så i reglen blive henvist til et af Statens Arkiver (Rigsarkivet og landsarkiverne) eller lokalarkiverne, der erfaringsmæssigt også har mange slægtsbøger stående, især fra deres virkeområder. Men hvor folke- og forskningsbibliotekerne har forenet sig om én fælles database (www.bibliotek.dk), så kigger man i denne base langt efter slægtsbøgerne i Statens Arkiver og de ikke-biblioteksdrevne lokalarkiver. Slægtsforskerne må altså selv henvende sig til disse arkiver og søge yderligere oplysninger dér.
Det er altid en god idé at notere sig forfatter- og titeloplysninger så præcist som muligt. Som regel vil disse oplysninger være tilstrækkelige, men gør det også til en god regel at notere navnet på det bibliotek eller arkiv, hvor slægtsbogen blev fundet. Det kan siden vise sig at være en meget nyttig oplysning – for en selv, for andre slægtsforskere – og for bibliotekarer og arkivarer!

Fra kortkartotek til elektronisk kartotek
Frederiksberg Bibliotek vedligeholdt indtil 1991 et kortkartotek over bøgerne i Genealogisk Samling. På det tidspunkt forlod biblioteket dog de gamle kartoteker og har siden registreret alle bøger i en database, der i nogle år har været tilgængelig via internettet (www.fkb.dk).
I databasen findes ikke alene slægtsbøgerne i Genealogisk Samling, men også de ovennævnte henvisninger til slægtshistoriske artikler i Personalhistorisk Tidsskrift, de amtshistoriske årbøger og stamtavlesamlingerne. Den omfattende og tidskrævende registrering af artikler ophørte imidlertid med udgangen af 1991. Ressourcerne har ikke tilladt en genoptagelse af dette arbejde, men til gengæld kan slægtshistoriske artikler let findes i Artikelbasen (adgang via www.bibliotek.dk). Det er dog værd at bemærke sig, at slægtshistoriske artikler efterhånden kun publiceres i Personalhistorisk Tidsskrift. De amtshistoriske årbøger bringer kun undtagelsesvis stam- og anetavler – om overhovedet.
På Frederiksberg Biblioteks hjemmeside (www.fkb.dk) findes en vejledning i, hvordan søgninger efter slægtsbøgerne bedst gribes an. Biblioteket arbejder løbende på at gøre søgemulighederne så lette og overskuelige som mulige.

 

Hvad kan man finde i Genealogisk Samling?
En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led – og sådan forholder det sig også med slægtsbøgerne i Genealogisk Samling. Hvis slægtsforskeren har en forventning om at kunne søge på alle de (slægts)navne, der forekommer i en slægtsbog, vil han eller hun blive skuffet ved mødet med bibliotekets database.
En ny slægtsbog i Genealogisk Samling sættes i gruppe 99.9 og får tilføjet to emneord. Det ene er slægtstavler, det andet er slægtsnavnet. Poul Bredo Grandjeans Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmanns Efterkommere har altså kun fået knyttet to emneord på sig, nemlig slægtstavler og Deichmann – intet andet.¹³ Imidlertid vil enhver slægtsforsker vide, at der i en hvilken som helst slægtsbog – stor eller lille – vil forekomme et væld af slægtsnavne. En kvindelig Deichmann gifter sig således på side 32 med en von Spreckelsen, hvorefter læseren på de følgende seks sider kan følge denne slægt indtil han eller hun igen på side 38 støder på en Deichmann. Men von Spreckelsen og hans svogre og svigerinder tilgodeses ikke ved tildelingen af emneord – det gør alene Deichmann! Det er et stort problem, for derved bliver mange gode oplysninger ikke åbenbaret for slægtsforskerne. Medlemmer af slægterne Deichmann og von Spreckelsen kan jo på lignende vis optræde i alle andre tænkelige slægtsbøger.
Det ville være en stor hjælp for slægtsforskerne (og bibliotekarerne med!), hvis alle personnavne i en slægtsbog var søgbare i databasen. Basen kan sikkert uden problemer håndtere denne mængde af navne, men med en samling på flere tusinde slægtsbøger med hver især hundredvis af slægtsnavne i sig vil antallet af indtastede navne let runde millionen – og dertil er bibliotekernes ressourcer ikke. Skal en sådan opgave løses, må det sikkert blive ad frivillighedens vej.

Møllers kasser
De såkaldte Møllers kasser, som tidligere har været beskrevet af Villads Villadsen i dette tidsskrift,¹⁴ kan til en vis grad råde bod på de skjulte von Spreckelsen’er. Kasserne – eller rettere deres indhold, der består af intet mindre end 36.000 sedler – blev skabt i årene 1965-73 af bibliotekar John Møller.
Der er tolv fiberkasser i Møllers samling. De fire af kasserne indeholder sedler på ”skjulte” slægter, der optræder med mindst tre generationer i en slægtsbog. De andre otte kasser registrerer på tilsvarende vis ”skjulte” slægter, der optræder med mindst to generationer. Enhver søgning på et slægtsnavn kræver altså opslag i mindst to kasser. For hvert slægtsnavn er der en henvisning til Katalog over Genealogisk Samling fra 1944 (se ovenfor). Her kommer det gamle katalog altså til ære og værdighed, for bag hvert løbenummer i kataloget gemmer der sig en titel på en slægtsbog. Slægtsbogen skal derpå slås op i databasen, hvorefter den kan tages frem til låneren. Fremgangsmåden er lidt besværlig og fordrer en vis tålmodighed. Anstrengelserne kan dog meget let vise sig at være umagen værd og føre et godt resultat med sig: den helt uventede oplysning, man slet ikke regnede med at finde!
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at John Møller alene har koncentreret sig om de slægtsbøger, der er medtaget i kataloget fra 1944. Men det er under alle omstændigheder en meget stor bedrift! Ingen har siden 1973 forsøgt at gøre Møller kunsten efter!

Samlingerne
I de følgende afsnit skal jeg prøve at give forskellige eksempler på, hvad man kan finde i Genealogisk Samling, der rummer andet og mere end blot slægtsbøger. Men lad mig alligevel starte med slægtsbøgerne:

Slægtsbøger over enkelte slægter
Grundkernen i samlingen er og bliver slægtsbøgerne. Efter folkebibliotekernes decimalklassesystem (DK5) er disse placeret i grupperne 99.9 og 99.94. Grænsen mellem de to grupper kan synes lidt flydende. Gruppe 99.9 rummer det, slægtsforskere almindeligvis forstår ved slægtsbøger: bøger, hvor slægtens medlemmer – både aner og efterkommere – er anbragt i en velkendt systematisk orden. Gruppe 99.94 kaldes ”slægtshistorie” og her finder man de slægtsbøger, hvor slægtens medlemmer nok er behandlet, men nu ikke længere i en strengt systematisk opstilling. Bøgerne vil ofte koncentrere sig om nogle få medlemmer af eller generationer i en slægt, og læseren vil ofte skulle sidde og udlede navne og data fra lange kapitler. Nogle af bøgerne indeholder heldigvis oversigtstavler – måske tilmed navneregistre. Samlingen er ikke stor – den udgør højest et par procent af den totale mængde slægtsbøger. Mange slægtsforskere kender Bo Bramsens Huset Glücksborg (1975) – den er et godt eksempel på en bog i gruppe 99.94 – og den rummer også gode oversigtstavler og registre!
Til samlingen hører også en del slægtsbøger fra de kommercielle bureauer i Jylland. Titlerne på disse bøger er som regel bygget over en fast model, f.eks. denne: Slægtsbog for efterkommere efter Hans Rasmussen Skafte, født 1800, gårdejer i Avnede sogn. I sådanne tilfælde kan en søgning på et sognenavn let føre gode resultater med sig. Som regel vil det ofte være bedre at søge på sognenavne end på slægtsnavne, der ender på -sen. Der er nemlig temmelig mange slægtsbøger opstillet under Hansen, Jensen og Nielsen!

Samlinger af stamtavler
Mange slægtsforskere vil være fortrolige med de store og kendte samlinger af stamtavler. Til den gruppe regnes f.eks. Th. Hauch-Fausbølls Slægthaandbogen (1900) og Patriciske Slægter (1891-1930) samt Paul Nedergaards 100 danske præsteslægter (1954). Slægtsbøger, der omhandler mindst to slægter, sættes i gruppe 99.8. Ellers minder de om slægtsbøgerne i gruppe 99.9 – den systematiske opstilling af personerne går igen her. Selvom Slægthaandbogen indeholder hundredvis af slægter, vil de alle være søgbare i databasen. Gruppe 99.8 udgør få procent af det samlede antal slægtsbøger, men de dukker som regel frem ved de fleste søgninger i databasen, og bliver derfor tit taget frem fra samlingen.
Til gruppe 99.8 hører også adelsårbøgerne, og biblioteket abonnerer på Danmarks Adels Aarbog og tilsvarende svenske og tyske. Den danske adelsårbog udkommer – trods det sidste ord i titlen – nu kun hvert tredje år. De tyske kommer der til gengæld stadig mange af, og det er med tungen lige i munden, bibliotekarerne ekspederer i tyske fyrster, grever, baroner, og adelige!¹⁵ De gamle, tyske Gotha-håndbøger, der udkom fra engang i 1700-tallet og indtil Det Tredje Rige brød sammen i 1945, findes der også mange af, men samlingen er ikke komplet.¹⁶

Biografiske opslagsværker, herunder staterne
Genealogisk Samling rummer også en meget omfattende samling af biografiske opslagsværker, bl.a. de store nationalbiografier (f.eks. Dansk Biografisk Leksikon og Kraks Blå Bog) og et utal af mere specifikke værker, der registrerer personer med samme uddannelse, fag eller arbejdssted. Det er de såkaldte stater, jeg her skal tale om – kendte er bl.a. Den Danske Lægestand og Teologisk Stat.
Staterne er et uomgængeligt kildemateriale for slægts- og personalhistorikere, og har derfor i halvfjerds år været en helt naturlig del af Genealogisk Samling. Staterne blev dog ikke medtaget i bibliotekets kataloger fra 1944 og 1951 – de kunne nemt have fyldt siderne i et separat bind, men et sådant er aldrig udgivet. Den slægtsforsker eller personalhistoriker, der vil vide god besked om staterne inden for en bestemt faggruppe, kan med stor fordel benytte sig af Bibliografi over danske stater 1913-1981.¹⁷ Bibliografien dækker en lang årrække, og er derfor meget repræsentativ. For perioden før 1912 må Dansk Historisk Bibliografi benyttes. Vær opmærksom på, at mange af de klassiske stater, der endnu anvendes, faktisk er over hundrede år gamle i dag.
Staterne koncentrerer sig i stort omfang om personer med en videregående uddannelse bag sig. Fra ældre tid vil disse stater således kun rumme navnene på en begrænset del af den danske befolkning. Stater for håndværkere forekommer, men deres indhold er som regel mere tilfældige, i hvert fald sjældent fuldstændige. Der udkom navnlig før besættelsen en del kommercielle stater for håndværkere og lavere funktionærer (f.eks. Dansk Haandværker-Stat (1932) og Dansk Skole-Stat (1933-34)), men det er værd at bemærke, at de kun tegner et øjebliksbillede. I Dansk Politistat (1933-34) finder man således kun navnene på de ansatte i politietaten anno 1933; politifolk, der på det tidspunkt havde forladt tjenesten eller var døde, kigger man derimod forgæves efter. Men den slægtsforsker, der er heldig at finde Onkel Sofus i dette eller tilsvarende værker, vil hurtigt få mange gode oplysninger på hånden. Staterne kan bestemt ikke undværes!
Der udkommer ikke så mange stater mere. Gang på gang må man konstatere, at en række af stater ophører omkring 1970. Mange slægtsforskere beklager f.eks., at der ikke findes en nyere Magister-stat end den fra 1967. Der er mange grunde til denne mangel på stater. At de er dyre at fremstille er en ting, men mon ikke også en dalende standsbevidsthed i årene efter det turbulente år 1968 spiller ind her? I en høring blandt staternes udgivere, som Samfundet foretog for nogle år siden, kom det tydeligt frem, at udgivelsen af en række stater var stillet i bero eller helt opgivet, fordi mange simpelthen nægtede at give personlige oplysninger til udgiverne. Endelig må den frie og lige adgang til læreanstalterne i de sidste 3-4 årtier naturligvis også få den konsekvens, at en hvilken som helst stat vil sprænge alle rammer. Hvor mange bind vil der således ikke gå til en ny Magister-stat? Den seneste udgave af Den danske Lægestand medtager ikke færre end 24.175 medicinere!
For præster, jurister og læger udkommer der stadig stater med kortere eller længere mellemrum – men dermed er næsten alt sagt. De senere år har dog også bragt os et nyt kunstnerleksikon (Weilbach, 1994-2000), et kvindeleksikon (Dansk kvindebiografisk leksikon, 2000-01) – og selvfølgelig Kraks Blå Bog, der udkommer trofast hvert år i maj med stadig flere kendte danskere i.
Frederiksberg Biblioteks samling af stater, der i et vist omfang også omfatter værker fra Norge, hertugdømmerne, bilandene og kolonierne, kan slås op i vores database, men for den mindre øvede bruger er de ikke lette at få ordentlig hold på. Stater placeres i gruppe 99.3, men gruppen er igen inddelt efter de enkelte fag. Stater for arkivarer og bibliotekarer skal således søges i gruppe 99.302, for i gruppe 02 sætter man bøger om arkiv- og biblioteksvæsenet. Stater for læger, apotekere og jordemødre skal søges i gruppe 99.361, for i gruppe 61 sætter man lægevidenskaben. Søger man på 99.3? og kombinerer med en erhvervsbetegnelse (f.eks. læger), kan man som regel få mange gode henvisninger til staterne.

Kirkebøger, folketællinger m.m.
Biblioteket køber også transskriberede og trykte udgaver af danske kirkebøger og folketællinger, udarbejdet af flittige slægtsforskere og lokalhistorikere. Samlingen, der kun består af et meget begrænset antal titler, kan naturligvis på ingen måde siges at være dækkende for landets mere end 2.000 sogne, men er man heldig at have forfædre i et af de repræsenterede sogne, kan megen tid spares på arkiverne – ikke mindst fordi bøgerne ofte er forsynede med navneregistre. Disse bøger skal søges i gruppe 99.261, 99.263 og 99.264.
Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk) har lettet slægtsforskernes arbejde med de gamle danske folketællinger, og der vil vel næppe blive udgivet flere folketællinger i trykt form.
Biblioteket har også en lille samling af kirkebøger og folketællinger på mikrofilm og mikrokort, men udelukkende fra de gamle kirkesogne i hovedstadsområdet (København og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt).
Nekrologier findes også i Genealogisk Samling. Det er værker, der registrerer dødsannoncer og nekrologer i danske dagblade, og som således kan lette timelange eftersøgninger i f.eks. tykke købstadskirkebøger – men forvent ikke at finde småkårsfolk her! En af de kendteste nekrologier er V. Richters 100 Aars Dødsfald 1791-1890,¹⁸ men der findes også andre tilsvarende danske og norske værker, der dækker forskellige kortere eller længere perioder fra midten af 1700-tallet og op til vor tid – nævnes må også de lister over danske dødsfald, der i mange år blev bragt i Personalhistorisk Tidsskrift.¹⁹
Heraldisk litteratur hører også naturligt til en samling af slægtsbøger, og man kan her finde mange smukke våbenafbildninger for både adelige og borgerlige familier.

Tidsskrifter
Biblioteket abonnerer på en lang række danske, nordiske og tyske tidsskrifter og årbøger. Fra Danmark drejer det sig om Personalhistorisk Tidsskrift (1880-), Slægt & Data (1987-), Slægten (1990-) og Slægt & Stavn (1981-) samt årbogen Hvem Forsker Hvad (1969-). Desuden også en række for længst ophørte tidsskrifter, hvoraf bør nævnes Genealogisk og biographisk Archiv (1840-49) og Arkiv for Genealogi og Heraldik (1908-19).
Fra Norge modtager biblioteket Norsk Slektshistorisk Tidsskrift (1927-) og Genealogen (1992-). Fra Sverige kommer Släkt og hävd (1960-) og Skåne Genealogen (1997-). Fra Tyskland kommer Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte (1870-), Genealogi. Deutsche Zeitschrift für Familienkunde (1962-) og Familienkundliches Jahrbuch Schleswig-Holstein (1970-). Årstallene markerer i alle tilfælde det tidspunkt, fra hvilket biblioteket er begyndt at abonnere på tidsskrifterne.

Bibliografier
Genealogisk Samling indeholder også de relevante danske og udenlandske bibliografier og bibliotekskataloger over slægtslitteratur. I det daglige arbejde benyttes de kun meget sjældent – slægtsbøgerne finder som regel let i inden- og udenlandske databaser. Da der dog stadig spores en vis interesse for disse bibliografier og kataloger, skal de vigtigste af dem nævnes her:
Slægtsbøger udgivet før 1948 kan lettest findes i de nævnte kataloger over Genealogisk Samling (fra 1944 og 1951; se note 7) og ellers i Dansk Historisk Bibliografi. De følgende tre årtier dækkes af Hans H. Worsøes og Dorthe Gissels Fortegnelser over slægtslitteratur 1948-1972, hhv. 1973-1979.²⁰ De seneste par årtier dækkes af Ingvar Musaeus’ Litteraturfortegnelse 1980-85²¹ og Michael Bachs Danske slægtsbøger 1986-2001 (se note 11). Den sidste bibliografi suppleres (næsten) årligt i Hvem Forsker Hvad.
På tværs af de nævnte tidsperioder må Peter Kudsks 1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer nævnes her – den dækker årene fra 1948 og frem. Mange af titlerne i Kudsks bibliografi har ikke tidligere været registreret i andre bibliografier.²² Fra Sønderjylland bør nævnes Olav Christensens Bibliografi over sønderjysk slægtstavlelitteratur (1959).²³

De sidste praktiske bemærkninger …
Frederiksberg Bibliotek på Falkoner Plads 3 (tidligere Solbjergvej 21) har gode åbningstider – i vinterhalvåret er der åbent alle ugens dage. Aktuelle åbningstider kan findes på bibliotekets hjemmeside (www.fkb.dk). Bøger fra Genealogisk Samling kan ikke hjemlånes – heller ikke til brug på andre biblioteker – men må alene benyttes på læsesalen. Der findes udstyr til læsning af og kopiering fra mikrofilm og mikrokort, og der er opstillet flere pc’er, hvor lånerne har gratis adgang til cd-rom’er og internet. Fotokopier og prints skal der dog betales for. Bibliotekarerne er altid klar til hjælp ved personlige, skriftlige eller telefoniske henvendelser, men kan ikke tilbyde at foretage egentlige genealogiske undersøgelser. Kopiering af slægtsbøger tilbydes kun i meget begrænset omfang (max. 20 sider) og kun mod betaling. Bor man langt fra hovedstaden, kan man bede sit lokale bibliotek skaffe slægtsbøger til låns, typisk fra Statsbiblioteket i Århus, men det kan forekomme, at slægtsbøger kun findes på Frederiksberg Bibliotek, og så må man rejse efter dem.

Litteratur om Genealogisk Samling:
Sven Houmøller: Læsesalens særsamlinger. I: Bibliotekaren 1955, s. 118-128.
Sven Houmøller: Genealogisk Samling. I: En biblioteksorganisation 1962, s. 85-91.
Villads Villadsen: Møllers kasser. I: Personalhistorisk Tidsskrift 1998, nr. 2, s. 248.

Noter:
1. G. Krogh-Jensen: Deichmanske Biblioteks nye Bygning paa Hammersborg. I: Bogens Verden 1933, s. 212-219. Artiklen handler dog ikke om bibliotekets samlinger, men kun om arkitektur og indretning.
2. Et katalog over de personalhistoriske bøger udkom allerede i 1935 (tillægsbind 1943).
3. B. Erichsen og Alfr. Krarup: Dansk Historisk Bibliografi. Systematisk Fortegnelse over Bidrag til Danmarks Historie til Udgangen af 1912. 2. udgave. Gad, 1929. Bind 3 – omfattende personalhistorien – er i denne sammenhæng det mest interessante. Personalhistorisk Tidsskrift bragte fortegnelser over nye slægtsbøger i årene 1912-52.
4. Læsesalens årsberetning 1936/37 (Frederiksberg Stadsarkiv).
5. Regnskabsbog 1934-35 (Frederiksberg Bibliotek, sekretariatets arkiv).
6. Biblioteksrådets forhandlingsprotokol 1936-51. Referat fra mødet 25.3.1938 (Frederiksberg Stadsarkiv).
7. Frederiksberg Kommunebiblioteker (udg.): Katalog over Genealogisk Samling. 1944. 98 sider (løbenr. 1-1124). Samme: Katalog over Genealogisk Samling. Tillæg 1. april 1944 – 31. december 1950. 1951. 52 sider (løbenr. 1125-1815). Katalogerne er inddelt i følgende afsnit: Bibliografi. Arkivvæsen. Genealogi i almindelighed. Tidsskrifter. Samlinger af stamtavler. Stamtavler over enkelte slægter.
8. Danmarks Adels Aarbog. 1884ff. – J.C.L. Lengnick: Genealogier over adelige og borgerlige Familier. Scharling, 1851-64. 3 bind [findes også på mikrokort]. – Gerhard Treschow: Danske Jubel-Lærere. 1753 [genoptryk: Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1980]. – Christopher Giessing: Nye Samling af … Jubel-Lærere. 1779-1786. 3 bind [genoptryk: Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1980]. – Sofus Elvius, H.R. Hiort-Lorenzen og Th. Hauch-Fausbøll: Patriciske Slægter. Dansk Genealogisk Institut, 1891-1930. 5 bind.
9. Læsesalens årsberetninger 1940/41, 1943/44, 1944/45, 1949/50, 1950/51 (Frederiksberg Stadsarkiv).
10. Læsesalens årsberetninger 1941/42-1947/48 (Frederiksberg Stadsarkiv). Tallene ser således ud: 1941/42: 761 ekspeditioner. 1942/43: 569. 1943/44: 759. 1944/45: 1239. 1945/46: 1269. 1946/47: 795. Statistik over ekspeditioner førtes først fra 1941/42.
11. Se endvidere Peter Kudsk: 1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer i Danmark efter 2. Verdenskrig. En oversigt. SLÆGTEN, 2000.
12. Michael Bach: Nye danske slægtsbøger 2002-03. I: Hvem Forsker Hvad 2004, s. 168-171.
13. Poul Bredo Grandjean: Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmanns Efterkommere. 1905.
14. Villads Villadsen: Møllers kasser – et nyttigt hjælpemiddel til slægtsforskning. I: Personalhistorisk Tidsskrift 1998, nr. 2, s. 248.
15. Genealogisches Handbuch der adeligen Häuser, resp. ... der freiherrlichen Häuser, ... der gräflichen Häuser og ... der fürstlichen Häuser. Starke, 1952ff.
16. Gothaisches genealogisches Taschenbuch. Flere rækker, der alle slutter omkring 1940/45. Det Kongelige Bibliotek har også Gotha-håndbøger stående, men heller ikke her er samlingen komplet.
17. Lykke Andersen og Karen Borglykke: Bibliografi over danske ”stater” 1913-1981. Danmarks Biblioteksskole, 1985.
18. Vilhelm Richter: 100 Aars Dødsfald 1791-1890. 1901-05 [genoptryk: Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1976].
19. Personalhistorisk Tidsskrift bragte i årene 1882-1924 og 1945-74 fortegnelser over dødsfald i Danmark i årene 1881-1923 og 1944-72.
20. Hans H. Worsøe: Fortegnelse over slægtslitteratur 1948-1972. I: Personalhistorisk Tidsskrift 1974, s. 1-74, tillæg s. 185-189. Dorthe Gissel: Fortegnelse over slægtslitteratur 1973-1979. I: Personalhistorisk Tidsskrift 1982, s. 1-54.
21. Ingvar Musaeus: Litteraturfortegnelse 1980-85. Litteratur for slægtshistorisk interesserede : personalhistorie, lokalhistorie, arkivvæsen. SLÆGTEN, 1996.
22. Peter Kudsk: 1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer i Danmark efter 2. Verdenskrig. En oversigt. SLÆGTEN, 2000.
23. Olav Christensen: Bibliografi over sønderjysk slægtstavlelitteratur. 2. udgave. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1959.

Trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 2004, nr. 2, s. 399-416. Der var tale om et stærkt udvidet særnummer, der udkom i forbindelse med tidsskriftets 125-års jubilæum. Jeg var dengang redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift og bidrog selv med denne artikel. Mange år er gået, og Genealogisk Samling blev nedlagt i 2021 og bøgerne fordelt mellem Det Kongelige Bibliotek og Slægtsforskernes Bibliotek.

Hel eller delvis kopiering af artiklen er ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren, og kun med korrekt angivelse af forfatter, titel, websted o.lign. Korte citater fra artiklen kan anvendes, men stadig med korrekt angivelse af forfatter, titel, websted o.lign. Hvis du er tvivl, så kontakt forfatteren.