Det ældste af de nu eksisterende hvidtølsbryggerier i Danmark er Kongens Bryghus. Dets oprindelse kan rimeligvis føres tilbage til omtrent år 1540, da kong Christian 3. anlagde et "gose"-bryggeri ved Vandkunsten, hvor der bryggedes "gose"-øl eller "gås", men det var udelukkende anlagt på at levere øl til den kongelige hofholdning. Gåsegade minder ved sit navn den dag i dag om dette bryggeri. På dette sted kan Kongens Bryghus imidlertid ikke længe have været beliggende, idet der under kong Frederik 2. fortælles, at borgerne under allehånde påskud gjorde sig ærinder ind på slottet – blandt andet for at købe mask og klid – og at kongen, ked af dette overhæng, år 1578 påbød, at alt overskuddet af mask og klid for fremtiden skulle føres ud i byen og sælges. Man må heraf slutte, at bryggeriet allerede dengang var flyttet op i slottets umiddelbare nærhed.
Rimeligvis er det dette bryggeri, som i 1603 blev ødelagt ved en ildsvåde og som kong Christian 4. derpå genopførte i nær forbindelse med arsenalet på den anden eller østre side af Kalvebod (Frederiksholms) Kanal mod enden af samme ved siden af vedhaven, hvor en af bygningerne endnu findes og anvendes af Tøjhuset til magasin. Bryggeriet toges i brug 1607 og skulle specielt forsyne den kongelige hofholdning og flåden med øl. Det blev formodentlig fra begyndelsen drevet for hoffets regning, men i 1687 ses det dog at være bortforpagtet til en privat mand, Peter Klaumann. Senere (1739) blev brugen af Kongens Bryghus overdraget til bryggerlauget mod en årlig forpagtningsafgift og forpligtelse til at besørge "den kongelige Hof-Brøgning, item forsyne Citadellet og ellers alt, hvis forhen har lagt til Vort Brøg-Huus".
Efter at bryggeriet imidlertid den 7. maj 1767 var blevet ødelagt ved en ildebrand, anlagdes det ikke på ny på det gamle sted, men på den anden side af Frederiksholms Kanal, hvor staten skænkede og tilskødede bryggerlauget "den Plads, hvor hidindtil det færøeske Pakhus havde staaet, beliggende imellem Blaataarn, Landetatens Materialgaard og Søen, dog at 10 Alen deraf skulde afgaa til en Gade imellem denne Plads og Materialgaarden" – den nuværende Bryghusgade – imod at bryggerlauget forpligtedes til "paa denne Plads og stedse at vedligeholde et Bryggerhuus og Maltgjøreri, og det saa forsvarligt, at Lauget alle Tider kunde være i Stand til at skaffe og levere alt det øl og alle de Sorter, som til det Kongelige Huuses Hofholdninger, Flaaden og alle andre, efter deres med Søetaten oprettede Contracter, maatte æskes og behøves". I 1768 påbegyndtes efter tegninger og overslag af hofbygningsinspektør J.C. Conradi opførelsen, som fuldførtes i 1771, og umiddelbart efter, den 25. januar 1771, besøgte kong Christian 7. og dronning Caroline Mathilde "det nye kongelige Bryggerhuus", som blev dem forevist af direktionen for bryggerlauget.
Da bryggerlauget i slutningen af 1805 blev ophævet, blev såvel "Kongens Bryghus med Fadeværk, som Laugshuset på det østre Hjørne af Klosterstræde og Skindergade og de Lauget i Arvefæste af Staten overladte Jorder" (Bryggervangen) forbeholdt laugsinteressenterne "som deres private in communione havende Ejendomme", og der blev til laugets 90 interessenter udstedt aktiebreve, lydende på 1/90-del, som i tidens løb er gået over i de nuværende ejeres besiddelse.
Bryggervangen blev imidlertid kort efter, den 5. maj 1807, solgt ved auktion, ligesom laugshusets grund, efter at dette under bombardementet i 1807 var afbrændt, også gik over på andre hænder. Fra 1810 til 1815 ejede bryghuset bryggergården i Magstræde 34. Købet af denne var blevet nødvendigt for at muliggøre den stedse stigende maltproduktion, ligesom bryghuset også af samme grund (1825) købte bryggergården i Filosofgangen 256, hvilken det dog atter efter udvidelse af bryghusets egne maltlokaler afhændede 1834.
Indtil 1827 vedblev bryghuset at have øllager i "det gamle Bryghus" ved Tøjhuset, men måtte da give afkald på lokalerne, som udlejedes til et interessentskab, der ville anlægge en dampmølle, bageri, slagteri m.m. Dette havde til følge, at man for at skaffe det fornødne lagerrum på bryg huset, måtte opføre en hestestald ud mod Bryghusgade.
I 1865 fik bryghuset en arealforøgelse af omtrent 2.000 kvadratalen, som erstatning for det ved anlægget af Christiansgade forårsagede tab af bolværkspladsen ud mod havnen, og denne forøgelse fik, i modsætning til de tidligere ved købet af bryggergårdene, blivende varighed.
Som et tegn på den interesse kong Frederik 6. nærede for bryghuset, kan vi på dette sted ikke afholde os fra at omtale, at da Hans Majestæt i marts 1832 personlig havde overværet grynmøllens brand, pålægger han i en kongelig skrivelse "vort kongelige Bryghus" at anbringe lemme af jern i stedet for af træ i gavlen ud mod grynmøllen.
At et fabriksanlæg af en sådan ælde selvfølgelig i tidernes løb har været underkastet en mængde forandringer, stadig gående ud på, så vidt pladsen tillod det, at følge med på alle forbedringer, der fremkom på dette område, følger af sig selv, men her at følge disse forandringer skridt for skridt, ville, hvor interessant det end kunne være, føre os for langt, og vi skal derfor indskrænke os til at omtale, at bryghuset ved den sidste forandring i 1880, hvorved hele den egentlige bryggeribygning blev fuldstændig ombygget, har opnået at få et til alle nutidens fordringer svarende bryggeri, som foruden de almindelige tre sorter hvidtøl, endvidere fabrikerer bittert og sødt dobbeltøl, bitterøl, vestindisk øl, kahytsøl og skibsøl, af hvilke ølsorter der årlig fabrikeres ca. 40.000 tønder.
I forbindelse med hvidtølsfabrikationen blev det i 1873 besluttet også at begynde tilvirkning af maltekstrakt og det har vist sig, at bestyrelsen dengang havde den rigtige forståelse af de forhåndenværende krav, idet den for denne fabrikationsgrens vedkommende i de nu forløbne 14 år har kunnet glæde sig ved en stadig fremgang og særdeles rosende anerkendelse såvel fra lægestandens som fra det store publikums side.
Ligesom vi begyndte med at sige, at bryghuset var det ældste hvidtølsbryggeri, kunne vi næsten til slutning fristes til at påstå, at det også er det ældste bayerskøl-bryggeri. I det mindste blev der i 1838 indforskrevet en brygmester fra Bayern, som bryggede nogle bryg, men da det viste sig, at pladsen, man havde at råde over, var for lille til derpå at skaffe det nødvendige lagerrum, opgav man det igen. Af samme grund var det også, at bryghuset, da der i 1858 og 1861 rettedes kraftige opfordringer til det om at optage bayerskøl-fabrikationen ikke mente at kunne indlade sig derpå. Men efterhånden som så at sige alle hvidtølsbryggerierne lagde sig efter at brygge bayerskøl og efter at hele udviklingen af fabrikationen havde medført, at der dertil udfordredes mindre plads end forhen, bestemte man sig, til dels tvunget af omstændighederne, til at udvide fabrikationen til også at omfatte bayersk lagerøl og eksportøl, hvortil der i 1881-82 opførtes en lagerbygning, som er beregnet på en årlig produktion af 10.000 tønder.
TEKSBOKS
I dag ved vi, at Kongens Bryghus allerede eksisterede i 1443, altså på Christian 1.s tid. I 1891 blev bryghuset overtaget af De forenede Bryggerier, som i 1923 flyttede produktionen til en anden af koncernens bryggerier, nemlig Kroneølbryggeriet på Vodroffsvej på Frederiksberg. Under det gamle navn Kongens Bryghus fortsatte brygningen her de næste 45 år.
Det afbildede bryghus mellem Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade nedbrændte i 1960, og siden er der ikke blevet opført nye bygninger på grunden. På den anden side af Frederiksholms Kanal – altså på Slotsholmen – står endnu det såkaldte Kongens Bryghus, der blev genopført kort efter branden i 1767. Trods navnet har denne bygning aldrig rummet noget bryggeri men kun det omtalte øllager (indtil 1827). Den kolossale bygning – med Københavns højeste tagkonstruktion – rummer i dag Tøjhusmuseets magasiner.
TEKSTBOKS
Artiklen og billedet af Kongens Bryghus stammer fra tobindsværket "Danmarks Industrielle Etablissementer", der udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. (Ølentusiaster vil vide, at det var til den udstilling, den store Tuborg-flaske blev skabt). Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgren, og indeholder artikler og illustrationer af mere end hundrede danske virksomheder, hvoraf alene ti er bryggerier. Serien fortsætter i de følgende numre af ØLentusiasteN og redigeres af Michael Bach, der er bibliotekar og bor på Frederiksberg.
Trykt i ØlentusiasteN juli 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar