Tvedes bryggerikompleks, set fra oven. De røde bygninger i
billedets nederste venstre hjørne er Vesterbrogade 140, 142 og 144.
Parkanlægget i billedets modsatte hjørne var i over halvtreds år Haveselskabets
Have. Da Haveselskabet flyttede til Frederiksberg Runddel i 1882, overtog
Tvedes bryggeri det lille parkanlæg. Ti år senere var parken væk og erstattet
af etageejendomme.
Sorte Hest kender enhver københavner, og enhver fremmed, som
i nogen tid opholder sig i hovedstaden, især om sommeren, vil også snart blive
fortrolig med dette navn på en gammel gæstgivergård, som ligger en fjerdingvej
fra stadens centrum, langt ude på Vesterbrogade [nuv. nr. 150]. Forbi denne
bygning fører nemlig sporvognen sine passagerer til de bekendte
valfartssteder: Slotskroen, Søndermarken, Zoologisk Have og Valby. Umiddelbart
før Sorte Hest, på samme side, lægger man mærke til en meget langstrakt, rød
facade, som straks gør indtrykket af at henhøre til samme bygningskompleks,
hvilket også er tilfældet. Af det over den smukke dobbeltindkørsel, som deler
facaden i tvende halvdele, med store typer anbragte Tvedes Bryggeri får man at
vide, af hvilken natur den virksomhed er, som her udfoldes.
Dette bryggeri, der ikke alene er Nordens, men hele kontinentets største hvidtølsbryggeri, turde vistnok have krav på publikums interesse og opmærksomhed, og vi skal i det følgende søge at give en lille beskrivelse af dets tilblivelse, opvækst og virksomhed.
Går vi hen ved et hundrede år tilbage i tiden, fandtes i København, med undtagelse af Kongens Bryghus, ingen større bryggerier. De daværende såkaldte bryggergårde, hvoraf alene på Nørregade fandtes 28, var privilegerede og som oftest ved lov tvungne til ikke at brygge udover et bestemt kvantum, idet lauget ved en såkaldt ligning bestemte, hvor mange der skulle brygges ad gangen og hvor meget der skulle brygges. Publikum måtte bestille øllet på laugshuset og fik da øl fra snart et, snart fra et andet bryggeri, og selvfølgelig snart godt, snart dårligt øl. Gentagne gange blev vel ligningen ophævet, for at flygtige og stræbsomme bryggere kunne arbejde sig frem, men klager over konkurrence skaffede snart atter ligningen indført, indtil laugsvæsenet i 1848 blev ophævet. Det højeste antal bryggergårde, som fandtes på én gang, var 140, men stort over 100 var dog sjældent i drift, og disse små bryggerier forsvandt hurtigt, efterhånden som flere større hvidtølsbryggerier oprettedes og indrettedes mere svarende til tidens og publikums tarv.
På en tid hvor endnu disse mange småbryggerier eksisterede, kom grundlæggeren af Tvedes Bryggeri, Hans Jørgen Tvede, her til staden og anlagde 1852 et efter datidens forhold godt og forholdsvis stort bryggeri, indrettet på at brygge hver dag, medens de gamle bryggerier kun bryggede hver fjerde eller femte dag. Dette foretagende blev af de ældre bryggere anset for galmandsværk og dets hurtige undergang sikkert forudsagt. Spådommen slog dog ikke til, thi så langt fra at gå galt, gik ølfabrikationen så rask for sig, vandt sådant bifald og tog så stærkt til, fordi publikum nu fik langt bedre øl end fra laugsbryggerierne, at Tvedes Bryggeri i løbet af nogle få år nåede til et forbrug af 6.000 tønder malt, mens hvert enkelt af de gammeldags byggerier kun forbrugte 1.000 à 1.500 tønder. Tvedes hvidtøl opnåede snart et stort ry over hele staden, og for at kunne tilfredsstille efterspørgslen blev udvidelser og nybygninger snart nødvendige. Følgen heraf var, at ved grundlæggerens alt for tidlige død i 1878, efter 26 års ihærdigt og ufortrødent arbejde tidlig og silde, var maltforbruget steget til over 20.000 tønder om året.
Hans Jørgen Tvede var begyndt med små midler, men ved stræbsomhed og energi i forbindelse med dygtighed og held blev han til, hvad man med rette kan kalde en ”selfmade man”.
Nogle år forinden sin død oprettede han en velgørende stiftelse med fribolig og understøttelse for værdige trængende (bygning nr. 144 på Vesterbrogade), i forbindelse med et legat, hvoraf der efter bestyrelsens skøn årligt udbetales 3-4.000 kr.
Til venstre for indkørslen til bryggeriet ligger en bygning med fribolig for funktionærerne og med læseværelse, hvor et righoldigt bibliotek står til afbenyttelse for arbejderne. Til højre for indkørslen ligger en stor bygning, som af grundlæggeren blev benyttet til beboelse for ham selv og hans store familie, men som nu er bortlejet.
Når man gennem indkørslen er kommet ind i den forreste gård, står man vis à vis kontoret og det oprindelige, men meget udvidede og forandrede gamle bryggeri, ad hvis gennemkørsel man kommer til den ualmindelig rummelige mellemgård med de store, høje og langstrakte, nyere anlæg, bag hvilke endnu et betydeligt areal, både bebygget og ubebygget hører til bryggeriets ejendom.
Efter H.J. Tvedes død har hans arvinger (børn og svigersønner) overtaget og fortsat forretningen med d’hr. J.C. Tvede, J.H. Bruhn og P.V. Tvede som direktører. Ølafsætningen har været i jævn stigning og nødvendiggjort store udvidelser, samtidig med at den stærke efterspørgsel efter bayersk øl tvang ejerne ind på fabrikationen af denne ølsort og til anlæg af et særskilt gæringslokale, lagerkældere og isbeholdere, hvilke nybygninger ligger længst tilbage og indtager et betydeligt fladerum.
Endskønt bryggeriets grund alt forud havde en betydelig udstrækning, gjorde de forskellige udvidelser det dog nødvendigt at skaffe mere plads, hvilken efterhånden afkøbtes Haveselskabet, indtil dette flyttede ud i nærheden af Frederiksberg Have og overdrog til Tvedes Bryggeri hele sin betydelige grund for en sum af omtrent 130.000 kr., hvorefter bryggeriets grundareal kom til at udgøre 6 tønder land [ca. 33.000 kvm], et på Københavns grund enestående stort areal for en enkelt ejendom.
I året efter overtagelsen af Haveselskabets have blev i denne oprettet en maltkuranstalt, med dertilhørende udskænkningspavillon, hvor den i bryggeriet daglig frisk tilberedte, vinklare malturt udleveres fra et til dette øjemed særlig konstrueret apparat, i hvilket den holdes på en bestemt temperatur. Gæsterne drikker deres urt og spadserer derefter i den store og smukke have med de mange sjældne træer og buske m.m. Adgangen til maltkuren finder sted fra Tvedesvej ved Kingosgade og prisen er 5 kr. for 25 billetter.
Tvedes Bryggeri består af to særskilte, komplet indrettede bryggerier (hvoraf det ene endda er et såkaldt dobbeltværk), to malterier, i hvilke der kan maltes indtil 30.000 tønder byg, foruden bygningerne til fremstilling og lagring af bayersk øl, som er beregnede på en produktion af 16.000 tønder øl.
De senere års nye og store videnskabelige opfindelser på gæringsteknikkens område har foranlediget bryggeriets ejere til at indrette et laboratorium til fremstilling af ren gær, til kontrol af gæren efter den nyeste fremgangsmåde og til mikroskopiske og andre videnskabelige gær- og bakteriefysiologiske undersøgelser. Herved er bryggeriet sat i stand til at arbejde med større sikkerhed end før, og navnlig til at sikre sig udelukkende prima råprodukter til øllets fremstilling, hvorpå bryggeriet altid har lagt særlig vægt.
Til at besørge afsætningen af bryggeriets forskellige ølsorter, haves 16 ølknægte, som atter har en hel del hjælpere, og der holdes en bestand af 44 heste, fordelte i tre stalde med tilhørende sygestalde. Af køretøjer forefindes til arbejdskørsel 26 vogne og der er til stadighed over 30.000 småfustager i brug. I bryggeriets tjeneste står 90 arbejdere og til drivkraft benyttes tre dampkedler med 62-hestes kraft, ligesom der forefindes fire dampmaskiner. Bryggeriet har sit eget bødker-, smede- og tømrerværksted.
Efterfølgende tal giver et begreb om, hvilket arbejde der i årets løb må udføres på forskellig måde for at fremstille og sælge de ca. 80.000 tønder hvidtøl og ca. 10.000 tønder bayersk øl, som udgør bryggeriets årlige omsætning. Der tilkøres og maltes således årligt ca. 25.000 tønder byg, humleforbruget er ca. 46.000 pund, kulforbruget ca. 14.000 tønder og vandforbruget ca. 800.000 tønder. Den årlige samlede lønudbetaling beløber sig til over 100.000 kr.
Da en kortfattet beskrivelse af fremgangsmåden ved ølfabrikation måske kunne interessere læserne, skal vi tillade os her at give en sådan.
Til fremstilling af øl skal kun anvendes malt, humle, gær og vand, alle andre tilsætninger må mere eller mindre betragtes som forfalskning. Maltet fremstilles af byg ved først i nogle dage at udblødes i flere hold vand af ca. 8° R [= 10° C]; man lader derefter vandet løbe fra, og det udblødte byg lægges på det såkaldte maltgulv, hvor det efter gentagen kastning i løbet af nogle dage begynder at spire. Spiringen reguleres af maltgøreren, og efter 7-8 dages forløb afbrydes den brat derved, at det nu såkaldte grønmalt kommer på køllen, dvs. kommer i et tørringsapparat af særlig konstruktion og ved gennemstrømmende luft af først lavere, senere højere temperatur i løbet af 24 à 48 timer bliver fuldstændig tørret, således at det bliver tjenligt til opbevaring i lang tid på et tørt sted. Ved maltningsprocessen foregår en forandring i bygkornets indre, idet der udvikles ét stivelse til sukker omdannende stof ved navn diastase (derfor maltets søde smag), som netop tilsteder eller kræver den senere fremgangsmåde ved brygningen. Maltet knuses derefter og blandes i mæskekarret med varmt vand, hvorved det til sidst bringes op til en temperatur af 58-60° R [= 72,5-75° C], den til sukkerdannelsen bedst egnede varmegrad. Efter at blandingen af malt og vand har henstået i nogen tid, tappes det klare maltudtræk fra maltet – der nu kaldes mask – gennem en art filtrerplader. Noget varmt vand lader man derefter løbe over masken for at uddrage al ekstrakten og dette udtappes ligeledes klart. Den fortyndede maltekstrakt hældes nu i en eller flere bryggekedler, tilsættes det passende kvantum humle og koges ca. 2 timer, hvorefter den kaldes humleurt. Denne afsvales i de såkaldte svalebakker – store flade beholdere af jern eller træ – i løbet af nogle timer, hvorpå den for hvidtøl til 20° R [= 25° C], for bayersk øl til 5° R [= 6,25° C]. afsvalede urt løber ned i gæringskarrene, hvor gæren da tilsættes, til hvidtøllet og bayersk øllet henholdsvis den såkaldte over- og undergær, to forskellige gærarter med specielle ejendommeligheder. Da gæringen af hvidtøl og bayersk øl frembyder en væsentlig forskel, vil vi betragte hver enkelt for sig og begynde med hvidtølsgæringen.
Omtrent 6-8 timer efter at gæren er tilsat, ved ca. 20° R [= 25° C], kommer hvidtøllet i gæring og tappes nu gennem gummislanger på småfustager, placeret på såkaldte hove (flade bakker). Her gærer øllet kun et døgn. Fustagerne bliver fyldte med det overgærede, i hovene samlede øl, og er da færdig til udkørsel fra bryggeriet. Hos øltapperen ligger det da endnu efter årstiden 1-2 dage for at klare, hvorpå det aftappes og udbringes til konsumenterne.
Så snart urten til bayersk øl derimod, afsvalet til 5° R [= 6,25° C] (om sommeren ved hjælp af is), er kommet i karrene i det respektive gæringslokale, der som oftest har en temperatur mellem 4 og 8° R [= 5-10° C]. (mens hvidtølsgæringen foregår i lokaler hvis temperatur varierer efter årstiden), tilsættes undergæren; men her varer det ca. 24 timer, inden urten kommer i gæring og derefter gærer øllet i karrene fra 8-16 dage og først efter denne tids forløb fades det, og ikke på småfustager, men på de såkaldte lagerfade, der rummer fra 10-30, ofte 50 tønder hver. Ved hjælp af is er lagerkældrene afkølet til 0-4° R [= 0-5° C], hvilken temperatur må holdes nogenlunde konstant hele året rundt. Her foregår nu en langsom eftergæring, klaring og lagring af øllet, hvorfor det også kaldes lagerøl og ikke udbydes til salg, før det er mindst tre måneder gammelt. Grundet på, at lagringen af denne ølsort foregår ved en så lav temperatur, at bakterierne kun vanskeligt trives, er dette øl langt mere holdbart om sommeren end hvidtøllet, hvis gæring og lagring foregår ved højere temperatur og som derfor mere eller mindre hurtigt fordærves ved forskellige bakteriers indflydelse.
Bryggeriets forskellige ølsorter er af alle anerkendt som gode, og der er ingen tvivl om, at det navnlig for hvidtøllets vedkommende, hvad kvaliteten angår, hævder en første plads blandt vore mange større og mindre bryggerier. Også for andre ølsorter, som bayersk øl, dobbeltøl, bitterøl og skibsøl, har bryggeriet erhvervet sig et udmærket renommé.
Dette bryggeri, der ikke alene er Nordens, men hele kontinentets største hvidtølsbryggeri, turde vistnok have krav på publikums interesse og opmærksomhed, og vi skal i det følgende søge at give en lille beskrivelse af dets tilblivelse, opvækst og virksomhed.
Går vi hen ved et hundrede år tilbage i tiden, fandtes i København, med undtagelse af Kongens Bryghus, ingen større bryggerier. De daværende såkaldte bryggergårde, hvoraf alene på Nørregade fandtes 28, var privilegerede og som oftest ved lov tvungne til ikke at brygge udover et bestemt kvantum, idet lauget ved en såkaldt ligning bestemte, hvor mange der skulle brygges ad gangen og hvor meget der skulle brygges. Publikum måtte bestille øllet på laugshuset og fik da øl fra snart et, snart fra et andet bryggeri, og selvfølgelig snart godt, snart dårligt øl. Gentagne gange blev vel ligningen ophævet, for at flygtige og stræbsomme bryggere kunne arbejde sig frem, men klager over konkurrence skaffede snart atter ligningen indført, indtil laugsvæsenet i 1848 blev ophævet. Det højeste antal bryggergårde, som fandtes på én gang, var 140, men stort over 100 var dog sjældent i drift, og disse små bryggerier forsvandt hurtigt, efterhånden som flere større hvidtølsbryggerier oprettedes og indrettedes mere svarende til tidens og publikums tarv.
På en tid hvor endnu disse mange småbryggerier eksisterede, kom grundlæggeren af Tvedes Bryggeri, Hans Jørgen Tvede, her til staden og anlagde 1852 et efter datidens forhold godt og forholdsvis stort bryggeri, indrettet på at brygge hver dag, medens de gamle bryggerier kun bryggede hver fjerde eller femte dag. Dette foretagende blev af de ældre bryggere anset for galmandsværk og dets hurtige undergang sikkert forudsagt. Spådommen slog dog ikke til, thi så langt fra at gå galt, gik ølfabrikationen så rask for sig, vandt sådant bifald og tog så stærkt til, fordi publikum nu fik langt bedre øl end fra laugsbryggerierne, at Tvedes Bryggeri i løbet af nogle få år nåede til et forbrug af 6.000 tønder malt, mens hvert enkelt af de gammeldags byggerier kun forbrugte 1.000 à 1.500 tønder. Tvedes hvidtøl opnåede snart et stort ry over hele staden, og for at kunne tilfredsstille efterspørgslen blev udvidelser og nybygninger snart nødvendige. Følgen heraf var, at ved grundlæggerens alt for tidlige død i 1878, efter 26 års ihærdigt og ufortrødent arbejde tidlig og silde, var maltforbruget steget til over 20.000 tønder om året.
Hans Jørgen Tvede var begyndt med små midler, men ved stræbsomhed og energi i forbindelse med dygtighed og held blev han til, hvad man med rette kan kalde en ”selfmade man”.
Nogle år forinden sin død oprettede han en velgørende stiftelse med fribolig og understøttelse for værdige trængende (bygning nr. 144 på Vesterbrogade), i forbindelse med et legat, hvoraf der efter bestyrelsens skøn årligt udbetales 3-4.000 kr.
Til venstre for indkørslen til bryggeriet ligger en bygning med fribolig for funktionærerne og med læseværelse, hvor et righoldigt bibliotek står til afbenyttelse for arbejderne. Til højre for indkørslen ligger en stor bygning, som af grundlæggeren blev benyttet til beboelse for ham selv og hans store familie, men som nu er bortlejet.
Når man gennem indkørslen er kommet ind i den forreste gård, står man vis à vis kontoret og det oprindelige, men meget udvidede og forandrede gamle bryggeri, ad hvis gennemkørsel man kommer til den ualmindelig rummelige mellemgård med de store, høje og langstrakte, nyere anlæg, bag hvilke endnu et betydeligt areal, både bebygget og ubebygget hører til bryggeriets ejendom.
Efter H.J. Tvedes død har hans arvinger (børn og svigersønner) overtaget og fortsat forretningen med d’hr. J.C. Tvede, J.H. Bruhn og P.V. Tvede som direktører. Ølafsætningen har været i jævn stigning og nødvendiggjort store udvidelser, samtidig med at den stærke efterspørgsel efter bayersk øl tvang ejerne ind på fabrikationen af denne ølsort og til anlæg af et særskilt gæringslokale, lagerkældere og isbeholdere, hvilke nybygninger ligger længst tilbage og indtager et betydeligt fladerum.
Endskønt bryggeriets grund alt forud havde en betydelig udstrækning, gjorde de forskellige udvidelser det dog nødvendigt at skaffe mere plads, hvilken efterhånden afkøbtes Haveselskabet, indtil dette flyttede ud i nærheden af Frederiksberg Have og overdrog til Tvedes Bryggeri hele sin betydelige grund for en sum af omtrent 130.000 kr., hvorefter bryggeriets grundareal kom til at udgøre 6 tønder land [ca. 33.000 kvm], et på Københavns grund enestående stort areal for en enkelt ejendom.
I året efter overtagelsen af Haveselskabets have blev i denne oprettet en maltkuranstalt, med dertilhørende udskænkningspavillon, hvor den i bryggeriet daglig frisk tilberedte, vinklare malturt udleveres fra et til dette øjemed særlig konstrueret apparat, i hvilket den holdes på en bestemt temperatur. Gæsterne drikker deres urt og spadserer derefter i den store og smukke have med de mange sjældne træer og buske m.m. Adgangen til maltkuren finder sted fra Tvedesvej ved Kingosgade og prisen er 5 kr. for 25 billetter.
Tvedes Bryggeri består af to særskilte, komplet indrettede bryggerier (hvoraf det ene endda er et såkaldt dobbeltværk), to malterier, i hvilke der kan maltes indtil 30.000 tønder byg, foruden bygningerne til fremstilling og lagring af bayersk øl, som er beregnede på en produktion af 16.000 tønder øl.
De senere års nye og store videnskabelige opfindelser på gæringsteknikkens område har foranlediget bryggeriets ejere til at indrette et laboratorium til fremstilling af ren gær, til kontrol af gæren efter den nyeste fremgangsmåde og til mikroskopiske og andre videnskabelige gær- og bakteriefysiologiske undersøgelser. Herved er bryggeriet sat i stand til at arbejde med større sikkerhed end før, og navnlig til at sikre sig udelukkende prima råprodukter til øllets fremstilling, hvorpå bryggeriet altid har lagt særlig vægt.
Til at besørge afsætningen af bryggeriets forskellige ølsorter, haves 16 ølknægte, som atter har en hel del hjælpere, og der holdes en bestand af 44 heste, fordelte i tre stalde med tilhørende sygestalde. Af køretøjer forefindes til arbejdskørsel 26 vogne og der er til stadighed over 30.000 småfustager i brug. I bryggeriets tjeneste står 90 arbejdere og til drivkraft benyttes tre dampkedler med 62-hestes kraft, ligesom der forefindes fire dampmaskiner. Bryggeriet har sit eget bødker-, smede- og tømrerværksted.
Efterfølgende tal giver et begreb om, hvilket arbejde der i årets løb må udføres på forskellig måde for at fremstille og sælge de ca. 80.000 tønder hvidtøl og ca. 10.000 tønder bayersk øl, som udgør bryggeriets årlige omsætning. Der tilkøres og maltes således årligt ca. 25.000 tønder byg, humleforbruget er ca. 46.000 pund, kulforbruget ca. 14.000 tønder og vandforbruget ca. 800.000 tønder. Den årlige samlede lønudbetaling beløber sig til over 100.000 kr.
Da en kortfattet beskrivelse af fremgangsmåden ved ølfabrikation måske kunne interessere læserne, skal vi tillade os her at give en sådan.
Til fremstilling af øl skal kun anvendes malt, humle, gær og vand, alle andre tilsætninger må mere eller mindre betragtes som forfalskning. Maltet fremstilles af byg ved først i nogle dage at udblødes i flere hold vand af ca. 8° R [= 10° C]; man lader derefter vandet løbe fra, og det udblødte byg lægges på det såkaldte maltgulv, hvor det efter gentagen kastning i løbet af nogle dage begynder at spire. Spiringen reguleres af maltgøreren, og efter 7-8 dages forløb afbrydes den brat derved, at det nu såkaldte grønmalt kommer på køllen, dvs. kommer i et tørringsapparat af særlig konstruktion og ved gennemstrømmende luft af først lavere, senere højere temperatur i løbet af 24 à 48 timer bliver fuldstændig tørret, således at det bliver tjenligt til opbevaring i lang tid på et tørt sted. Ved maltningsprocessen foregår en forandring i bygkornets indre, idet der udvikles ét stivelse til sukker omdannende stof ved navn diastase (derfor maltets søde smag), som netop tilsteder eller kræver den senere fremgangsmåde ved brygningen. Maltet knuses derefter og blandes i mæskekarret med varmt vand, hvorved det til sidst bringes op til en temperatur af 58-60° R [= 72,5-75° C], den til sukkerdannelsen bedst egnede varmegrad. Efter at blandingen af malt og vand har henstået i nogen tid, tappes det klare maltudtræk fra maltet – der nu kaldes mask – gennem en art filtrerplader. Noget varmt vand lader man derefter løbe over masken for at uddrage al ekstrakten og dette udtappes ligeledes klart. Den fortyndede maltekstrakt hældes nu i en eller flere bryggekedler, tilsættes det passende kvantum humle og koges ca. 2 timer, hvorefter den kaldes humleurt. Denne afsvales i de såkaldte svalebakker – store flade beholdere af jern eller træ – i løbet af nogle timer, hvorpå den for hvidtøl til 20° R [= 25° C], for bayersk øl til 5° R [= 6,25° C]. afsvalede urt løber ned i gæringskarrene, hvor gæren da tilsættes, til hvidtøllet og bayersk øllet henholdsvis den såkaldte over- og undergær, to forskellige gærarter med specielle ejendommeligheder. Da gæringen af hvidtøl og bayersk øl frembyder en væsentlig forskel, vil vi betragte hver enkelt for sig og begynde med hvidtølsgæringen.
Omtrent 6-8 timer efter at gæren er tilsat, ved ca. 20° R [= 25° C], kommer hvidtøllet i gæring og tappes nu gennem gummislanger på småfustager, placeret på såkaldte hove (flade bakker). Her gærer øllet kun et døgn. Fustagerne bliver fyldte med det overgærede, i hovene samlede øl, og er da færdig til udkørsel fra bryggeriet. Hos øltapperen ligger det da endnu efter årstiden 1-2 dage for at klare, hvorpå det aftappes og udbringes til konsumenterne.
Så snart urten til bayersk øl derimod, afsvalet til 5° R [= 6,25° C] (om sommeren ved hjælp af is), er kommet i karrene i det respektive gæringslokale, der som oftest har en temperatur mellem 4 og 8° R [= 5-10° C]. (mens hvidtølsgæringen foregår i lokaler hvis temperatur varierer efter årstiden), tilsættes undergæren; men her varer det ca. 24 timer, inden urten kommer i gæring og derefter gærer øllet i karrene fra 8-16 dage og først efter denne tids forløb fades det, og ikke på småfustager, men på de såkaldte lagerfade, der rummer fra 10-30, ofte 50 tønder hver. Ved hjælp af is er lagerkældrene afkølet til 0-4° R [= 0-5° C], hvilken temperatur må holdes nogenlunde konstant hele året rundt. Her foregår nu en langsom eftergæring, klaring og lagring af øllet, hvorfor det også kaldes lagerøl og ikke udbydes til salg, før det er mindst tre måneder gammelt. Grundet på, at lagringen af denne ølsort foregår ved en så lav temperatur, at bakterierne kun vanskeligt trives, er dette øl langt mere holdbart om sommeren end hvidtøllet, hvis gæring og lagring foregår ved højere temperatur og som derfor mere eller mindre hurtigt fordærves ved forskellige bakteriers indflydelse.
Bryggeriets forskellige ølsorter er af alle anerkendt som gode, og der er ingen tvivl om, at det navnlig for hvidtøllets vedkommende, hvad kvaliteten angår, hævder en første plads blandt vore mange større og mindre bryggerier. Også for andre ølsorter, som bayersk øl, dobbeltøl, bitterøl og skibsøl, har bryggeriet erhvervet sig et udmærket renommé.
TEKSTBOKS:
Hans Jørgen Tvedes far og bedstefar var også bryggere. Bedstefaderen ejede et bryggeri på Gråbrødretorv i årene 1805-15, og faderen var forpagter af et bryggeri i Grønnegade. Selv valgte Hans Jørgen Tvede ikke bryggerivejen, men lærte tømrerfaget. I 1839 overtog han Ørholm Kro ved Mølleåen nord for København, inden han i 1852 flyttede ind på Vesterbro og grundlagde sit bryggeri, som blev udvidet gennem de næste årtier. Da H.J: Tvede døde i 1878, kun 63 år gammel, overtog sønnerne Jørgen Christian og Peter Valdemar Tvede samt svigersønnen Jørgen Henrik Bruhn den rentable bryggerivirksomhed. I 1891 blev bryggeriet en del af det nystiftede selskab, De Forenede Bryggerier, og J.C. Tvede og J.H. Bruhn fik plads i den nye bestyrelse.
Produktionen af bayersk øl ophørte i 1891 og atten år senere gik hvidtølsproduktionen til Bryggeriet i Rahbeks Allé (se ØLentusiasteN nr. 41). Dermed var Tvedes Bryggeri ophørt med at eksistere, men De Forenede Bryggerier beholdt dog grunden og bygningerne ved Vesterbrogade indtil 1980. De tidligere produktionsbygninger blev i mange år anvendt til maltgøreri og øldepot.
Forhusene (Vesterbrogade 140, 142 og 144) står stadig uændrede i dag, og mange af baghusene er blevet omdannet til lejligheder. Over døren til legatboligerne på Vesterbrogade 144 kan man stadig se grundlæggeren H.J. Tvedes buste. Hovedparten af bygningerne er fredede. Den omtalte Tvedesvej fik i 1891 navnet Carl Bernhards Vej.
Hans Jørgen Tvedes far og bedstefar var også bryggere. Bedstefaderen ejede et bryggeri på Gråbrødretorv i årene 1805-15, og faderen var forpagter af et bryggeri i Grønnegade. Selv valgte Hans Jørgen Tvede ikke bryggerivejen, men lærte tømrerfaget. I 1839 overtog han Ørholm Kro ved Mølleåen nord for København, inden han i 1852 flyttede ind på Vesterbro og grundlagde sit bryggeri, som blev udvidet gennem de næste årtier. Da H.J: Tvede døde i 1878, kun 63 år gammel, overtog sønnerne Jørgen Christian og Peter Valdemar Tvede samt svigersønnen Jørgen Henrik Bruhn den rentable bryggerivirksomhed. I 1891 blev bryggeriet en del af det nystiftede selskab, De Forenede Bryggerier, og J.C. Tvede og J.H. Bruhn fik plads i den nye bestyrelse.
Produktionen af bayersk øl ophørte i 1891 og atten år senere gik hvidtølsproduktionen til Bryggeriet i Rahbeks Allé (se ØLentusiasteN nr. 41). Dermed var Tvedes Bryggeri ophørt med at eksistere, men De Forenede Bryggerier beholdt dog grunden og bygningerne ved Vesterbrogade indtil 1980. De tidligere produktionsbygninger blev i mange år anvendt til maltgøreri og øldepot.
Forhusene (Vesterbrogade 140, 142 og 144) står stadig uændrede i dag, og mange af baghusene er blevet omdannet til lejligheder. Over døren til legatboligerne på Vesterbrogade 144 kan man stadig se grundlæggeren H.J. Tvedes buste. Hovedparten af bygningerne er fredede. Den omtalte Tvedesvej fik i 1891 navnet Carl Bernhards Vej.
TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet Ceres stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier.
Billedet af Bryggeriet Ceres stammer fra tobindsværket ”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før, under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N. Malmgreen, og indeholder artikler om mere end hundrede danske virksomheder, heraf alene ti om bryggerier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar