Bryggeriet Ravnsborg i Ryesgade på Nørrebro. Litografi af ukendt kunstner.
Bryggeriet har en forholdsvis gammel oprindelse, idet nu
afdøde brygger J. Vestberg og bryggeriets nuværende ejer, F.C. Madsen, hver
især var ihændehavere af ældre bryggerier beliggende i den gamle del af byen.
Ølforbrugets tiltagen og produktionens store fremskridt i tresserne fordrede
imidlertid større plads, mere luft og lys samt langt større lokaler end der
kunne skaffes til veje i den gamle by, hvorfor bryggerierne her måtte
fortrække og søge sin plads udenfor byen, hvor disse krav kunne blive
tilfredsstillet. I 1867 nedlagdes derfor ovennævnte tvende bryggerier af sammes
ejere, brygger J. Vestberg og brygger F.C. Madsen, for at henlægges til det af
dem i forening nu nyopførte bryggeri i Ryesgade: Bryggeriet Ravnsborg.
Med bryggeriet i Ryesgade indledtes således den
forhåndenværende virksomhed under firma J. Vestberg & F.C. Madsen og
anlægget såvel som det princip, hvorefter produktionen foregik, viste sig i
alle henseender tilfredsstillende, idet bryggeriet nu som årene gik, kunne
glæde sig med en jævn stigende omsætning.
I året 1879 afgik brygger J. Vestberg ved døden og dennes
søn, nuværende direktør ved Kongens Bryghus, C. Vestberg, indtrådte i firmaet i
sin afdøde faders sted. På dette tidspunkt var imidlertid indtrådt en successiv
forandring for det øldrikkende publikum, idet bayersk øl havde fundet stor
indgang. Dette foranledigede bryggeriets ihændehavere til at udvide virksomheden
til også at kunne producere denne ølsort, hvilken udvidelse selvfølgelig
fordrede store ombygninger og nybygninger til lagerkælder, gærlokaler,
isbeholdere osv.
Bygningskomplekset, som på det nærmeste endnu består i
samme skikkelse, kom herefter til at bestå af malteribygningen med kornlofter,
maltmagasin, maltningslokale og kølle. Her produceres årligt 9.000 centner [=
450 tons] malt, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til bryggeriets forbrug,
hvorfor der hvert år må indkøbes større partier af fremmed malt.
I bryghuset foregår udbrygningen såvel af bayersk lagerøl
som af de forskellige sorter overgæret øl, hvorfor her findes to selvstændige
værker med hver med sit jernmæskekar med mæskemaskine, kogekedler m.m., alt
indrettet efter nutidens bedste system. Den i bryghuset fremstillede urt
nedsvales på jernsvalebakker med ventilatorer i et stort luftigt svalehus.
Svalehuset er beliggende i den øverste del af en stor lagerkælderbygning. I
denne bygning er tillige gæringslokale for det undergærede øl.
Over lagerkældrene er isrum, hvorved disse holdes på en
temperatur af 2° R. Lagerkældrene, hvor det bayerske øl lagres på fade mindst
i tre måneder før det sælges, er beregnet på en årlig produktion af 5 à 6.000
tønder. I en anden bygning findes gæringslokaler og kældre for overgæret øl,
hvor gæringen foregår ved højere temperatur. Her fremstilles dobbeltøl,
bitterøl, skibsøl og fire sorter hvidtøl. Af samtlige overgærede ølsorter
produceres årlig ca. 20.000 tønder.
Dampen til maskinen og kogekedlerne leveres af 2 stk.
12-hestes dampkedler, beliggende i et særligt kedelhus. Til at besørge
udkørslen af øllet benyttes 5 à 6 vogne og 12 heste. Arbejdernes antal er 24
mand.
I 1884 udtrådte C. Vestberg af interessentskabet idet F.C.
Madsen afkøbte ham hans part og er brygger F.C. Madsen fra den tid eneste
indehaver af Bryggeriet Ravnsborg. Han har med held forstået at bevare det gode
renommé for bryggeriets produkter, som gennem en jævnt stigende tyve års
udvikling har ført virksomheden til dens nuværende udvikling.
TEKSTBOKS:
Bryggerslægten Vestberg: Christen Jensen Vestberg
(1773-1847) blev født i Vendsyssel, men drog som ung til København og blev
optaget i bryggerlauget i 1805. Tolv år senere overtog han et ældre bryggeri i
Magstræde 10.
Hans søn Jens Vestberg (1817-1880) åbnede et bageri i 1845,
men endte med at overtage bryggeriet i Magstræde, da faderen døde to år senere.
Nogenlunde samtidig med oprettelsen af Ravnsborg-bryggeriet, blev Jens Vestberg
også direktør for Kongens Bryghus ved Slotsholmen. Han stod i ledelsen for
begge bryggerier indtil sin død i 1880.
Hans søn Carl Christian Vestberg (1852-1920) blev medejer af
bryggeriet i Ryesgade og direktør for Kongens Bryghus efter faderens død. I
1884 forlod han Ravnsborg-bryggeriet. Da ”De Forenede Bryggerier” overtog
driften af Kongens Bryghus, fortsatte Vestberg som driftsbestyrer for dette
bryghus indtil år 1900.
Frederik Christian Madsen (1834-1898) blev tømrermester i
København i 1859. Da han få år senere ombyggede Christen Jacobsens bryggeri på
hjørnet af Frederiksberggade (Strøget) og Kattesundet, fik han så stor
interesse for bryggeriet, at han købte det i 1864. Et par år senere købte han
også Christian Georg Cappelens bryggeri i Brolæggerstræde 11.
Jens Vestberg og F.C. Madsens købte sammen en stor
byggegrund på Ryesgade 27 og grundlagde deres bryggeri i 1867. Firmanavnet var
i mange år ”J. Vestberg & F.C. Madsen”. Da Vestberg døde i 1880 (artiklen
siger 1879, men det er ikke korrekt) ændredes navnet til ”Bryggeriet i
Ryesgade”, for kun et år senere (1881) at ændre det til ”Bryggeriet Ravnsborg”.
I 1891 gik bryggeriet op i storkoncernen ”De Forenede Bryggerier”, der lukkede
Ravnsborg i efteråret 1892. I nogle år stod bygningerne tomme, men købtes så i
året 1900 af ”Schulstad & Ludvigsens Bagerier”. Schulstad blev på Ryesgade
indtil slutningen af 1960’erne og flyttede så til Glostrup.
TEKSTBOKS:
Billedet af Bryggeriet Ravnsborg stammer fra tobindsværket
”Danmarks Industrielle Etablissementer”, som udkom i årene 1886-90, altså før,
under og efter Den Store Nordiske Industriudstilling, der blev afholdt i
København i 1888. Værket blev udgivet af den københavnske forlægger N.
Malmgreen og rummer tilsammen mere end hundrede artikler om danske
virksomheder, heraf alene ti er bryggerier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar